Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVI. Heine og Aristofanes - XVII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine og Aristofanes
497
stort, rummeligt, vældigt, skabt af en Aand, der
trodser vedtagne Regler ved sin Følelses lyriske
Storm, sine Forkortningers Dristighed og sine
Allegoriers Magt. Kun at Michelangelo’s Verden er
tragisk, vildt højtidelig, medens Aristofanes’s
Verden er en dityrambisk, en Verden af Karikaturer
i en Ramme af græske Livsforhold.
Sammenlignet med Aristofanes er Heine en Privatmand,
der lever i sit Hjem. Aristofanes færdes i Teatrets
fulde Dagslys med Tusinder af Tilhørere omkring sig;
Heine meddeler sig til sit Publikum enlig fra sin
Stue. Men de Syner, der maler sig paa hans Øjes
Nethinde alene, har et mere glødende og heftigt
Liv end de, som Aristofanes legemliggjorde paa en
Scene. Og hans Bestræbelser har ikke det rent lokale
Præg som den græske Digters. Han henvender sig,
hvor han er ypperst, til Millioner udenfor sit Folk,
ja til Udkaarne blandt alle dem, der kan læse. Hans
Lyrik er personligere, inderligere og mere nervøs end
nogen Grækers, som hans Satire er viet almene Ideer,
der for Aristofanes ikke havde Eksistens. Han er ikke
mindre vittig end sin græske Forgænger, og han har
bestandig kæmpet for politisk Udvikling og personlig
Frihed, medens Euripides’s og Sokrates’s Avindsmand
hyppigst fægtede for en Fortid, der uigenkaldeligt
var forbi og som han selv allermindst tilhørte.
XVII
Heines Prosa staar ikke i Højde med hans Vers. I
sin berømteste Prosabog Reisebilder viser han sig
som en Elev af Sterne, senere, da han vinder større
Selvstændighed, er han vel altid aandrig og livfuld,
men sjældent de Æmner voksen, han behandler. Hvad
enten han skriver om tysk Filosofi for Franskmændene
eller om fransk Malerkunst for Tyskerne, er han lige
dilettantisk. Han var vel altid som Bladmand betragtet
en udmærket Brevskriver, men han er for stor til at
denne Betegnelse svarer til Styrken af hans Væsen.
Vistnok har Pedanter blandt hans Modstandere
gjort et utilbørligt Væsen af hans saakaldte
Overfladiskhed. Han var sikkert ikke nogen egenlig
Arbejder, men han var ingenlunde uden Flid, og hans
Kundskaber talrige og grundigt tilegnede. Dog kun som
Poet er han stor; de fleste af hans Prosaskrifter er
forfattede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
