Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine
503
Det var, siger han, en lydløs Samtale, som fandt Sted,
og Ingen maa spørge, hvad der taltes:
Spørg, hvad den Straaler, kun Karfunklens Sind,
spørg, hvad de dufter, Natviol og Lilje; men aldrig
spørg, hvad var i Maaneskin Ligets og Marterblomstens
Kærtegns vilje.
Her hæver Heines Lyrik sig til Højden af Shelley’s,
den subli-meste i moderne Poesi. Her er hans Tone som
Shelley’s: en Ariel’s Violintone, ren og aandig og
fyldig og skælvende moderne i sin betagende, halvt
syge Blødhed.
Heinrich Heine var ved sin Afstamning Orientaler,
ved Fødsel og Opdragelse Tysker, ved en stor Del af
sin Dannelse Franskmand, og som Aand Verdensborger
paa mere udpræget Maade end nogen anden tysk Digter,
Goethe undtagen.
Ingen Digter af israelitisk Æt har siden Jehuda ha
LevFs og Mose ben Esra’s Dage (omtrent 1120) naaet saa
højt i digterisk Flugt; dog ligner Heine ingenlunde
disse sine store Forgængere. Han gengiver, som lidt
senere Disraeli i England, Lassalle i Tyskland,
Gambetta i Frankrig, den Brydning, hvorunder hans
Races Egenskaber gnistrede, da den moderne Kultur brød
ind over den og ramte den som Staalet Flinten. Som
Tysker har Heine meget af den tyske Romantik,
har dens Grundstemning af Sværmeri, dens Vellyd og
dens Farve; men som Tysker er han ogsaa Lærling af
Goethe og af Hegel, har begges Hellenisme, noget
af den Førstes hedenske Aand, noget af den Andens
Dialektik i sit Vid. Som Verdensborger forener
han germansk Følelses-romantik med fransk Esprit
og jødisk Inderlighed, Vemod, Skel-meri i en Form,
som lettilgængelig og tiltrækkende har skaffet hans
Frembringelser Indpas Verden over, saa de i vore Dage
er oversatte paa alle Sprog.
Det nye tyske Rige har vægret sig ved at rejse
Heinrich Heine det Mindesmærke, hans Beundrere
dér havde ønsket for ham, og som han saa godt kan
undvære. Østerrig-Ungarns Kejserinde blev i sin Tid
tvungen til at tage sit Bidrag til Heines Statue
tilbage. End ikke i den Provinsby, hvori han fødtes,
har nogen Billedstøtte af ham turdet finde Plads. Og
overfor denne det tyske Riges Holdning har vore Dages
Franskmænd ikke engang havt det Indfald og det Mod
at rejse ham et Mindesmærke i det Paris, han elskede
saa højt, og hvor han tilbragte den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
