Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXI. Den nye Gruppe - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gutzkow, Laube, Mundt
549
og Theodor Mundt, ligesom ogsaa med alle lovlige
Midler at forhindre enhver Udbredelse af deres
Skrifter, det være sig gennem Boghandelen,
Lejebiblioteker eller paa anden Maade> osv. osv.
Saaledes traadte Benævnelsen Det unge Tyskland for
første Gang frem for den store Offenlighed. Den
tyske Politi-Forbundsstat var det, der som kritisk
Autoritet henførte en Gruppe navngivne Mænd til en
saakaldt usædelig og ødelæggende «Skole», og det
paa Angivelse af en enkelt hadefuld Medbejler til
Læseverdenens Yndest.
Menzel fik samme Betydning overfor det unge
Tyskland som Southey i sin Tid havde havt overfor
«den sataniske Skole» i den engelske Literatur,
det vil sige Byron og Shelley, eller som Katkof i
den russiske Literatur en Menneskealder senere fik
overfor <>den landsforræderske Skole», D: Herzen,
Ogarev og Bakunin. I bevægede Tidsaldre er Angiveren
et saa nødvendigt Modstykke til Forgrundsfigurerne som
i gamle Tragedier Misunderen og Spionen til Helten.
XXII
Forbundsraadets Beslutning |om Undertrykkelse af
det unge Tysklands Skrifter kvalte ikke blot i
Fødselen den lovede Deutsche Revne, men ogsaa
Mundts Literarischer Zodiacus, der udgaves i
Leipzig, og Laube’s Mitternachtszeitung, der udkom
i Brunsvig. Mundt havde forgæves med en forsigtig
Mands hele Tapperhed skyndt sig med straks efter
Menzels første Angreb paa Gutzkow og hans Venner at
bringe en Række skarpe Artikler mod Heine, Gutzkow
og Wienbarg. Det nyttede ham Intet.
I den nærmest følgende Tid saa det ud, som var
Meningen med Forbundsbeslutningen den, ikke blot
at ramme Alt, hvad de banlyste Forfattere hidtil
havde skrevet, men ogsaa Alt, hvad de i Fremtiden
maatte ville udgive. Saaledes hed det udtrykkeligt
i et prøjsisk Ministerialreskript af 11. December
1835, at «hvad H. Heine’s fremtidige literære
Frembringelser angaar, de være udkomne hvor og i
hvad Sprog det maatte være, saa er de underkastede
samme Betingelser som Gutzkows, Wienbargs, Laube’s og
Mundt’s Skrifter.» Ja man gik ikke alene ud paa at faa
de nævnte Forfattere til at forstumme, men forbød -
som i Rusland, naar Regeringen dér vil Nogen tillivs -
at nævne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
