Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 Det unge
Tyskland
yngste Broder, en ridderlig og kunstnerisk Natur
med dumdristigt Mod og forfløjne Sæder, en ypperlig
Musiker og ypperlig Ryttergeneral. Goethe har skildret
ham i sin Bog om Felttoget 1793. Franskdannet var han
som alle prøjsiske Prinser den Gang, og det i den
Grad, at han (som man af hans offenliggjorte Breve
ser) ikke kunde skrive Tysk bogstavret, men han var
ligefuldt en lidenskabelig Fjende af Napoleon og
brændte efter at maale sine Tropper med hans. Som i
sin Tid Prinsen af Homburg trodsede han en Ordre om
Tilbagegang og lod sig i sin Harme over Nederlaget ved
Saalfeld - negtende at flygte, negtende at overgive
sig - hugge ned af franske Husarer. Han betroede
Rahel sine vilde Kærlighedsæventyr og fandt under
sin Sorg over en uværdig Elskerinde Trøst i stille,
fornuftige Samtaler med hende som med en Søster.
Ikke altid kunde hun give Andre Trøst. Hun trængte
i sin Ungdom selv altfor stærkt dertil. Hun var af
Naturel i den Grad nervøst pirrelig, at hun kun med
stor Vanskelighed som Barn blev holdt i Live: «Blot
Luften er for tæt eller for tvnd,
*/ /
for varm eller for kold, saa er jeg syg. End mere
syg er jeg ved den mindste Sindsbevægelse. Det er
umuligt at være mere ømtaalig.» Næsten ethvert af
hendes Breve har ved Siden af Datoen den nøjagtigste
Beskrivelse af Vejrligt og Temperatur. F. Eks.:
^Fredag 14. Marts 1828. Graat Sydvestvindsvejr,
fugtigt og dog tegnende til Foraar, uden imidlertid
at indbyde til Spaseren. Duer flyver. Der viser sig
nu og da blaa Vinduer paa Himlen, og de lader hist og
her, som netop nu, Dagslyset trænge igennem.» Eller:
«23. Marts 1829. Klar Sol, som har brudt frem; iskold,
skarp, afgjort Nordostvind. Thiergarten utilgængelig
og ikke ganske fri for sin Is.» Eller: «17. April
1830. Middag; efter Regn Foraarsvejr, Træerne
grønlige, men endnu ikke grønne. Mit bedste Øjeblik
i Aaret, uden Fluer eller Myg, uden Hede. Foraaret
nærmer sig; det tilvifter os tusind Erindringer og
Forhaabninger, der aldrig vil opfyldes, men paa hvilke
vi har Krav.»
Saadanne Aander fortjener og vækker lige saa megen
Medlidenhed som Beundring. Hendes Ven W. v. Burgsdorf
skriver til hende: «Da jeg saa Dem for første Gang,
blev jeg slaaet af, at De maatte være bleven opdraget
af langvarige Lidelser.» Det var sandt, hun havde
havt et sygeligt Legeme, en tungsindig Ungdom, en
haard Fader og havde lidt tidlige Ydmygelser. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
