Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Det unge
Tyskland
var fast og paalidelig i sine Venskabsforbindelser;
men selv med Fare for at nedsætte sig i Andres
Omdømme tilstod hun, naar en Følelse i hendes Sjæl
var slukt, og skammede sig ikke derover. Med hendes
Sandhedskærlighed stod hendes Væsens Simpelhed i
Forbindelse; hun gav sig ikke ud for at være hævet
over almindelige Svagheder, tilstod sin Kærlighed til
Slikkeri, sin Begærlighed efter at høre om de nyeste
Parisermoder. Og hun havde den fortjente Lykke stadigt
at føle en dels medfødt, dels erhvervet Harmoni, en
sikker indre Sammenhæng i Sjæleliv og Overbevisninger
- deraf hendes høje og berettigede Selvfølelse. «Jeg
dræber Pedanteriet i tredive Miles Omkres,» sagde
hun.
Vi har set, hvor stor hendes moralske Overbærenhed
var; ogsaa i rent aandelig Henseende var hun
taalsom. Hun fordrede hverken sædelig Renhed eller
store Evner af den, hun skulde sætte Pris paa; men hun
fordrede Frihed for Affektation. Derfor havde hun Sans
som ingen Anden for det Naturlige, det Oprindelige,
hvor beskedent det end var, og derfor havde hun selv
trods sin gennemtrængende Forstand en Troskyldighed,
en Friskhed i Opfattelse og Udtryk som et genialt
anlagt Barn.
Da hun stod paa sin Anseelses Højde, var hun nødt til
at gøre sig selskabeligt utilgængelig, omgive sig med
alle Slags Forskansninger for at bevare sin Frihed til
at vælge sin Omgang. Hun valgte bestandig Originaler.
En af hendes Omgangsvenner, Grev Tilly, skriver til
hende: «Jeg har tusind Artigheder at sige Dem, før
jeg slutter. En beundrer Dem; En er Dem hengiven;
En er forundret, naar han forstaar Dem, En bedrøvet,
naar han forlader Dem, selv om det kun er i et Brev,
der maa have En/ie. Alle disse Personer, det er
mig alene.* Denne Spøg gengiver de forskelligartede
Indtryk, hun gjorde.
Rahel havde tænkt meget over Originalitet. Det
hedder etsteds hos hende: «Hvis En sagde: De tror,
det er let at være original; nej, man maa gøre sig
megen Umag for det; det koster stor Anstrengelse -
saa vilde man anse ham for gal. Og dog vilde denne
Ytring være sand. Enhver kunde være original, hvis
Folk ikke stoppede deres Hoveder fulde af saamange
halvfordøjede Grundsætninger, som de ligesaa tankeløst
plaprer frem.»
Der havde været fremragende og fængslende Kvinder
i det tyske Aandsliv før Rahel, senest de, hvem
Romantikerne spandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
