Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 Det unge
Tyskland
Hendes Tænken paa ham er en Sværmen: «Jeg vilde ønske,
jeg sad ved hans Dør som et fattigt Tiggerbarn og fik
et Stykke Brød af ham, og han kendte paa mit Blik,
hvad for et Væsen jeg er, og drog mig til sig og
hyllede mig i sin Kappe for at varme mig. Visselig,
han vilde ikke bede mig gaa igen, og jeg turde frit
vanke om i Huset, og saaledes gik Aarene, og Ingen
vidste, hvor jeg var, og saaledes gik Aarene og Livet
hen, og i hans Aasyn spejlede den hele Verden sig
for mig, og jeg behøvede ikke at lære andet.
Ifjor i Maj, da jeg saa ham første Gang, brød han
et frisk Skud af Vinranken foran hans Vindue og
lagde det paa min Kind og sagde: Bladet og din Kind
er lige bløde - og jeg sad paa en Skammel ved hans
Fødder. Hvor ofte har jeg tænkt paa det Blad og paa,
hvorledes han strøg min Pande og mit Ansigt dermed og
drog sine Fingre igennem mit Haar og sagde: Jeg er
ikke klog; man kan let bedrage mig; du vilde ingen
Ære have \Ieraf. Det var ikke aandrigt sagt, og dog
har jeg tusinde Gange gennemlevet det i mine Tanker
og vil mit Liv igennem drikke deraf som Øjet drikker
Lys - det var ikke aandrigt, og dog overstraaler det
for mig al Verdens Visdom.»
Der er Poesi i dette Sværmeri og i de Udtryk, hun
giver hans Allestedsnærværelse hos hende, sin Længsel,
sin tavse Skinsyge paa de berømte Kvinder, der som
Fru de Stael kommer for at gøre hans Bekendtskab;
der er Poesi i hendes Sorg over ikke at kunne være
ham til nogen Nytte og i hendes levende Følelse af
sit Værd, sin Ejendommelighed:
«Jeg maa fortælle dig, hvad jeg inat har drømt
om dig. Hyppigt har jeg samme Drøm. Det er mig,
som skulde jeg danse for dig. Jeg har en Følelse,
som om Alt maatte lykkes for mig, Mængden staar om
mig. Jeg søger dig. Du sidder frit overfor mig; det
er, som mærkede du mig ikke. - Nu træder jeg frem
for dig med gyldne Sko, og mine blændende Sølvarme
hænger skødesløst ned, og jeg venter. Saa løfter
du dit Hoved, dit Blik hviler uvilkaarligt paa mig,
jeg drager med lette Skridt magiske Krese, dit Øje
forlader mig ikke mer. Du følger mig, hvordan jeg og
vender og drejer mig; jeg føler med Triumf mit Held,
Alt, hvad du neppe aner, det viser jeg dig i Dansen,
og du undres over den Visdom, jeg foredanser dig;
snart kaster jeg den luftige Kaabe af og røber mine
Vinger og flyver op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
