Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
599
Frisind end Faderen. Folkets Forhaabninger og
Forventninger lagde nu Glans om hans Skikkelse. Han
begyndte paa Kongers Vis med en Gerning, der syntes
at tale for Rigtigheden af de folkelige Formodninger
om hans Sindelag: han gav en almindelig Eftergivelse
af Straf for politiske Forseelser. Saa blev da det
Haab allevegne næret, at han vilde tilfredsstille
Befolkningens politiske Attraa og give Prøjsen
det Gode, man betragtede som Betingelsen for alle
Fremskridt, en konstitutionel Forfatning.
Vi har ovenfor set, at det prøjsiske Folk sad inde
med bestemte kongelige Tilsagn derom, hvis Opfyldelse
uredeligt var trukket i Langdrag. Des fastere haabede
man nu at se det gamle Kongeord indløst.
Kort efter den nye Konges Tronbestigelse blev der
udskrevet en Hyldingslanddag for Provinsialstænderne i
Provinserne Prøjsen og Posen. Den skulde træde sammen
i Konigsberg. Stænderne i Provinsen Prøjsen besvarede
Meddelelsen derom med et i de allerærbødigste
Udtryk holdt Andragende, i hvilket de anraabte
Kongen om at opretholde og fuldføre den af hans
glorværdige Fader grundlagte Repræsentativforfatning;
denne havde - her som altid sit Løfte tro - indført
Provinsialstænder, men overladt Fuldendelsen til sin
kongelige Efterfølger, «hvem Landets trofasteste
Kærlighed og inderligste Ønsker strømmede imøde*
(in welchem die treuste Liebe und die innigsten
Wunsche des Landes sich begegnen).
Den lavere Borgerstand i Provinsen, alle de,
der haabede paa Fordel i deres Erhverv ved de
forestaaende Festligheder i Konigsberg, misbilligede
i højeste Grad dette Skridt som egnet til at fortørne
Kongen. De højere Stænder indbildte sig derimod,
at den saa evnerige Konge med Glæde straks vilde
imødekomme det berettigede Ønske; Ingen maatte jo
bedre end han kunne indse Mangelen ved den gamle
Stænderordning. Men hverken de, der frygtede et
Udslag af den kongelige Vrede, eller de, der ventede
et Udslag af det kongelige Frisind, fik Ret.
Fr. Wilhelm IV’s ubestemte Svar gik ud paa, at
Stænderforfatningen hvilede paa et nationalt,
historisk Grundlag, Kongen havde den mest levende
Interesse for disse Stænder, han var fast besluttet
paa at følge [gaa videre paa?] den af hans Forgænger
betraadte Vej; de tro Stænder kunde «i fuldeste
Maal have Tillid til hans Hensigter* med Hensyn til
Landdags-Insti-tutionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
