Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 Det unge
Tyskland
Scene, samt Friedrich Ruckert, der skulde medvirke
til Genop-livelsen af de østerlandske Studier ved
Universitetet, men som viste sig ganske uegnet
dertil. Det fordomsfri Forhold til tysk Literatur
var desuden langt fra at være nogen Hohenzollernsk
Familie-Overlevering. Der var for det Herwegh
tilstaaede Foretræde kun ét tilnærmelsesvis beslægtet
tidligere Tilfælde, og det i Kongens eget Liv, nemlig
hans private Svar til Piaten i Anledning af den Ode,
hvori denne havde lagt ham det ulykkelige Polens Sag
paa Hjerte, det hed sig, at den daværende Kronprins
i et hjertelige Brev havde udtalt den varmeste
Deltagelse for Polakkerne og beklaget sin Mangel paa
Evne til at hjælpe. Den Ode, Herwegh havde rettet
til Kongen, anraabte ham om at slaa Kirkevælden ned;
det overraskede behageligt, at ^Kongen altsaa ikke
havde følt sig saaret af den.
Under Audiensen, der fandt Sted 19. November 1842,
forholdt Herwegh sig noget taus og trykket af
Situationen. Kongen var efter sin Vane veltalende
og meddelsom. Han havde, hed det, omtrent udtalt
sig som følger: «Jeg har i Aar allerede modtaget
én af mine Fjender, Hr. Thiers - Thiers havde i
1840 truet med Krig paa Grund af Stormagternes
Partitagen for Sultanen mod Pasjaen af Ægypten -
men jeg glæder mig mere over at se Dem. Vi har hver
sit Kald at følge, jeg som Konge, De som Digter. Jeg
bliver mit Kald tro, gør De ligedan! Intet afskyer
jeg mere end Karakterløshed; jeg agter Oppositionen,
naar den kun har virkelig Overbevisning (wenn sie nur
gesin-nungsvoll ist).» - Og idet han med Hentydning
til Herwegh’s Ungdom spaaede ham «en Damaskusdag»,
sluttede han med Ordene: «Indtil da vil vi forblive
ærlige Fjender.»
Hvad der sivede ud i det Offenlige angaaende denne
Sammenkomst mellem Konge og Digter, vakte blandt
de frisindede Forfattere i Datiden dels barnlig
Misundelse, dels barnlig Harme. Man mente, at Herwegh
burde have benyttet Lejligheden til (å la Marquis
Posa) af Kongen at fordre politisk Frihed for den
prøjsiske Stat.
Faa Dage efter Audiensen forlod Herwegh Berlin, modtog
et nyt Festmaaltid i Konigsberg og overraskedes der
af den Efterretning, at hans planlagte Tidsskrift
allerede før dets Udgivelse var blevet ramt af
et skærpet Forbud i Prøjsen. Det var egenlig en
Selvfølge, da alle Bøger, der udkom udenfor Landet
(derfor ogsaa Herweghs Digtsamling) naar de ikke
havde særlig Bevilling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
