Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610 Det unge
Tyskland
have gjort hans Hjerte godt», og med at erklære,
han af Mangel paa Tid kun kunde blive et Par Dage.
Og dog behøvede Kongen et Samtykke af Rigsstænder
til et Foretagende af yderste Vigtighed for
hans Land. Jernbanernes Tid var oprunden, og
der udfordredes dels at der optoges et større
Laan til Anlæg af Statsbaner, dels at Staten
gik i Borgen for Anlæggerne af de private Baner;
men efter en Hardenbergsk Lov af 1820 udkrævedes
til begge Dele Bevilling af Rigsstænderne. Kongen
tumlede da med den umulige Plan at lade Udvalg af
de forskellige Provins-Landdage træde sammen, seks
hundrede Medlemmer i Tal, og lade dem figurere som
Rigs-stænder. Metternich maatte foreholde ham det
Ugørlige deri*)-
Under disse Forhold var det, at en lille Bog,
Vier Fragen eines Ostpreussen, satte hele Tyskland
i Bevægelse, idet den viste sig paa den aandelige
Synskres som det første fjerne Lynglimt, der bebuder
Uvejr. I Slutningen af Februar 1841 var dette Hefte
paa et Par Ark (efter Angivelse trykt i Mannheim)
omspredt overalt. Saa omhyggelige Foranstaltninger
havde man truffet, at dette Flyveskrift paa en
og samme Dag laa i Boghandlervinduerne i den hele
prøjsiske Stat; kun til Berlin kom det lidt bagefter
for at forhindre Beslaglæggelse før det var forsent.
Fire Spørgsmaal indeholdt det, der varslede Undergang
for Enevælden. De lød: Hvad ønskede Stænderne? Hvad
Ret havde de? Hvad Besked fik de? Hvad er der tilovers
for dem at gøre?
Paa det første Spørgsmaal svarte Bogen, at Folket nu
næsten ingen Lod eller Del havde i Statsstyreisen,
medens dets høje Kulturtrin gjorde Ønsket derom
naturligt. Det at Folket ogsaa savnede alle andre
Organer end et Parlament, saaledes f. Eks. en fri
Presse, og desuden nærede den dybeste Mistillid
til Ministrene paa Grund nf disses \7ilkaarlighed,
Trællesind og Pietisme maatte gøre Ønsket om en
repræsentativ Forfatning endnu mere hedt. Paa det
andet Spørgsmaal, hvori Stændernes Ret bestod, svarte
Forfatteren: I Bevidstheden om deres Myndighed og i
Myndighedserklæringen af 22. Maj 1815. Paa det tredje,
hvad Besked de fik, lød Svaret: Anerkendelse af deres
Troskab, Afvisning af deres Forslag og trøstende
Henpegen til en fremtidig ubestemt Erstatning. Paa
det fjerde Spørgsmaal om hvad Stæn-
-) byr>ei. Die Begrundung des deutscJien Reiches
I. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
