Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXV. Den neutrale Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den neutrale Literatur
621
var beregnede paa Trykning, Blandingen af
Aandsoverlegenhed og Letfærdighed tiltalte i højeste
Grad. Som ovenfor nævnt troede Mange, at Brevene
maatte have Heine til Ophav. Forfatteren var moderne
til det Yderste, grundigt blaseret, vidt-gaaende i
politisk Frisind, i Et og Alt aandsfri.
For os Nulevende har de fire Bind Briefe eines
Verstorbenen (Breve fra en Afdød) omtrent samme Værd
som Fru de Girardins indtagende fire Bind Lettres
parisiennes da Vicomte de Laanay. Hun er friskere
og skriver mangfoldige Gange bedre end Fyrsten. Han
har verdensborgerlige Erfaringer fra Samfundskrese og
Lande, som hun intet kender til. Man læse f. Eks. som
Prøve paa hans Stil den tordringsløse Gengivelse
af hans Samtale med Goethe i Weimar, der findes i
Brevenes tredje Bind. Hans begejstrede Ærefrygt for
Goethe gør Indtryk af Ægthed, Goethes Svar paa hans
Artigheder ikke mindre. Goethe har straks talt til ham
om Muskau (der er betegnet som M.) og fremhævet det
Fortjenstlige i som Puckler at vække Skønhedssansen;
Enhver skulde blot i sin Livskres, den være stor
eller lille, arbejde trofast og med Kærlighed, saa
skred man frem imod det almindelige Vel. Han for sin
Del havde ikke gjort andet, og Puckler gjorde jo det
samme i Muskau.
Pucklers følgende talrige Bind Rejseskildringer lader
os ganske kolde. De mangler den første Brevsamlings
Uvilkaarlighed og i endnu højere Grad det literære
Talent, der alene kunde erstatte den. Men de
tiltalte Samtiden, vel omtrent indtil Aaret 1844,
i lige saa høj Grad som de første Bøger, og den
Yndest, Forfatteren nød, naaede en rivende Højde;
han var kendt og beundret allevegne omtrent som Franz
Liszt. Heine tilegner ham endnu i 1854 sin Lutetia i
en begejstret Fortale, i hvilken han kalder ham mein
hochgefeierter und wahlverwandter Zeitgenosse. Og
i Varnhagens Dagbøger læser man under 7. Juli 1839:
«Fyrst Pucklers Navn virker dog som en Trolddom paa
Folk. Hele den store Verden i alle Nationer hører
med Spænding efter, saasnart Talen er om ham. Han har
et vældigt Ry, og jo klogere En er, des mere skatter
han ham.»
Allerede 1834 havde Varnhagen sagt om ham, at han
havde noget tilfælles med det unge Tyskland, endda
det Væsenligste, nemlig den fuldkomne Aandsfrihed,
og senere brugte han det Udtryk om ham, at han svarede
til Overhuset i den moderne
tyske Literatur som Heine til Underhuset.
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
