Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIX. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676 Det unge
Tyskland
Saa hvil da lunt og godt, min Robert.
Det Ønske trænger ej til Ord,
at let dig vorde Jorden, dig bar,
den blodgennemsivede Wiener Jord,
den Jord, du dig erobret har.
Du er ej død, trods de mange Gange
du blev begrædt, trods alle Sange.
Der gaar et Sagn. Vor Robert lever, den Robert
Blum, de myrde lod. Og hvert et ædelt Hjerte bæver,
det har ej flydt, det dyre Blod - et Haab bekræfter,
hvad vi ane. Riv Floret af vor Frihedsfane! Endnu
fik Tyskland ej sin Bane.
Ja, allevegne er han nær! Med sine blege Aandehænder
han Kuglerne i Luften vender, som Fyrstefædrene os
sender.
Han vandre maa, til han, den stærke, den tyske Grund
har kækt befriet fra alle Fyrster, alle Klerke,
og Grunden ligger ren og viet.
Og Freiligrath skriver en Uge efter hans Død sit
pragtfulde og energiske Digt over ham i Anledning
af Sørgefesten til hans Ære i Dorakirken i Koln,
hvor Neukomra’s Requiem over Blum lød fra det mægtige
Orgel:
Idag i dette samme Koln, hvor Vintervinden suser,
En Gravsang over Byens Barn til Orgelspillet bruser.
Ej Moderen, som misted ham, den synger over Sønnen,
Det hele Koln i Sorg med Sang ham hylder uden
Stønnen.
Det siger: Du, hvis Skød ham bar, bliv stille paa
dit Kammer,
Tal til din Gud, Graahærdede, kun om dit Hjertes
Jammer!
Hans Moder, det er ogsaa jeg. jeg og en endnu større,
Revolutionen selv. Derfor du dine Øjne tørre!
Bliv ikkun hjemme med din Kval! Vi værge skal hans
Ære -
Hans Requiem, det synger Koln, det revolutionære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
