Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gus’tave Flaubert
89
med sin Roman L’édncation sentimentale, et af
hans mærkvær-digste og dybeste Værker, der faldt
fuldstændigt til Jorden. Fra nu af oplevede han kun
literære Nederlag. Publikums Yndest, der var kølnet
ved Salambo, veg ganske fra ham.
Den nye Bog var en ny Art Bog. Dens næsten
uover-sættelige Titel (nærmest: Hjertets Opdragelse)
var ikke betegnende; thi Ingen og Intet opdrages i
Bogen; dog handler Bogen om et Følelsesliv. Men den
behandler snarere Elskovsføleleisens gradvise
Afstumpning og sluttelige Udryddelse end
nogen Udvikling af den. Den kunde bedre hedde
Elskovs-Skuffelserne og deres Ophør. Den er et
af Flauberts Hovedforsøg paa at destillere det
rene Intet under Skikkelse af den pure Illusion
ud af det sædvanlige Menneskelivs hele Higen og
Tragten. I Salambo drejer Alt sig om et helligt Slør,
som Gudinden Tanit besidder, Zainif ved Navn; dette
Slør er skinnende og let; den Stad, fra hvilken det
ranes, gaar til Grunde; det Menneske, der bærer det,
er saa længe usaarligt; men den, der har hyllet sig
deri, maa gaa til Grunde. Illusionen er som dette
Slør. Den er straalende som Solen og let som Luften;
den meddeler Søvngængersikkerhed og den fortærer som
en Nessusdragt.
Jeg sagde, at Flaubert troede paa en enkelt,
hele Livet varende, aldrig tilfredsstillet
Elskovslidenskab. Det er en saadan, han har
fremstillet i Frédérics Kærlighed til Madame
Arnoux. Den er haabløs, den er undselig, den er kuet,
den giver sig Luft i nogle uforstandige Opofrelser
for hendes Mand og i nogle halvt udtalte usanselige
Forsikringer om fælles Følemaade; den fører til intet,
til et Løfte, der tages tilbage af hende, til nogle
Forsøg, der slaar fejl for ham, og endelig efter tyve
Aars Forløb til en eneste Omfavnelse, fra hvilken
Elskeren skrærames tilbage," da den Elskede imedens
er bleven gammel og indjager ham Skræk ved sine graa
Haar.
Det Ejendommelige ved denne Roman er i endnu langt
højere Grad end ved Fru. Bouary, at den ikke har nogen
Helt og da i øvrigt lige saa lidt nogen Heltinde.
I det forældede Udtryk Helt ligger hele den gammeldags
Poesis nedarvede Vedtægt. I Aarhundreder havde
Forfatterne paraderet med en Helt, han var stærk
og smuk, stor i sine Dyder eller Laster, eller dog
stræbende og god, et Eksempel til Efterfølgelse eller
et afskrækkende Exempel - her greb nu en Digter en
ung Mand, som unge Mænd er flest, og viste uden at
G. Brandes: Samlede Skrifter. VII.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
