Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Emile
Zola
Liv er samlet i Fangernes Personer, alt
kunstnerisk Lys falder paa dem.
Et af de mest slaaende Eksempler paa denne
Opfattelses-maade hos Zola findes i Le vcntre de
Paris. Her er Hallerne (det bedækkede Salgstorv) i
Paris malte som en Kedel, bestemt til et helt Folks
Fordøjelse, en kæmpemæssig Metalbug, Sindbilledet
paa de Velnæredes og Fedes Liv. Den Befolkning, der
grupperer sig om Hallerne, er lutter Fede, til hvem
Helten som mager staar i Modsætning.
Den uhyre Metalbug gentager og afspejler sig nu
overalt. De Kvinder, Hovedpersonen træffer, har
et saa rundt og stramt Br}7st, at det ligner en
Mave. Deres runde, rosenrøde Fingre hnr smaa Maver
paa Yderleddene. Endog Husene i Kvarteret varmer med
falsk Godmodighed deres fremspringende Maver i de
første Solstraaler*)-
Man iagttager ingensteds bedre Zolas
Grundsynsmaade. Han er som Digter ikke først og
fremmest Sjælegransker, saa lidt som hans første
Lærer Taine var det. Han skildrer sjældnere den
Enkeltes Udviklingshistorie end hans eller hendes
Ejendommelighed som blivende og fast, og han er
særligt anlagt til at give en betegnende Forestilling
om store Grupper, store Masser.
Allerede Zolas Tilbøjelighed til at skildre det
Væsenlige, det Almengyldige, det, der er saa lidt
foranderligt som muligt, driver ham til af Sjælelivet
at udsondre det højeste Følelsesliv, det fineste
Tankeliv, som Noget der ikke ligger for ham og som
han neppe synes at tro paa. Han holder sig helst til
de store simple Grunddrifter, de simpleste sjælelige
Tilstande.
Men ogsaa hans oprindelige Livsanskuelse, hans
indgroede Hang til at se sort, ledede ham i
denne Retning. Han vilde i sin store Romanrække
skildre en Tidsalder, som fandt sin Afslutning og
tilsyneladende sin Dom ved Sedan. Dermed var givet
dette: Afskyeligheder og en Nemesis. Enkelte Bøger,
der dvæler længst ved Afskj-elighederne, er Udtryk
for ren og skær
*) . . . la poitrine arrondie, si muettc et si tendue,
qu’elle n’éveillait aucune pensée charnelle et qu’elle
ressemblait å mi vcntre, - - Leurs mains potelées,
d’nn rose vif, avaient une sorte de souplesse grasse,
des
doigts ventrus aux phalanges.–––-Les maisons
gardaient leur facade
ensoleillée, leur air beat de borme maison
se chauffant honnétement le ventre aux premiers
ra3rons. - -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
