Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guy de Maupassant
191
for at give sin Harme over hendes Tilstedeværelse
Luft i halvhøje og nærgaaende Udbrud; derpaa er hun
bleven overset som Lasten bliver, naar den har trængt
sig ind i en sædelig Kres. Men nu da Madlysten gør
sig gældende, stedse heftigere, stedse mere glubende,
aabenbarer den sig snart som stærkere end Demokratens
Begejstring, Købmandens Agtværdighed, Fabrikantens
Hovmod, Adelsmandens Selvfølelse, Damernes Dyd og
Nonnernes Fromhed. En efter En af Selskabet giver tabt
og bejler dæmpet og mygt til Kurvens Indhold gennem
Artighed mod dens Be-sidderinde. Alle politiske,
sædelige og gudelige Afskygninger er repræsenterede
i denne righoldige Postvogn, men alle giver de tabt
for Madkurven paa det offenlige Fruentimmers Skød.
I den lille Bys Hotel, hvortil Vognen naaer,
bliver den stanset. Tyskerne er komne den langsomme
Postvogn i Forkøbet. Deres Tropper fylder Byen, og
den prøjsiske Løjtnant vil ikke give Rejsetilladelse
til Selskabet, medmindre den trinde og velklædte Dame
Frøken Elisabeth Roussel først gør ham et Besøg paa
hans Kammer. Hun afslaar straks med patriotisk Harme,
under alle de medrejsende Fædrelandsvenners Bifald,
denne Anmodning og stiger i Selskabets Agtelse
derved.
Men da Forbudet mod Afrejsen viser sig at være
alvorligt ment og overholdes ubønhørligt, saa kan
det ikke undgaas, at Selskabet viser Utaalmodighed,
og snart begynder det at øve et først lempeligt, siden
bestandig stærkere Tryk paa den prøjserfjendske Dame
for at faa hende til at opgive sine fædrelands-kærlige
Skrupler. Fra alle Sider bestormes hun af det ærbare
Selskab om at lade sine Fordomme mod de fjendtlige
Voldsmænd fare og give efter for et Forlangende,
hvis Ikke-Opfyldelse gør hendes Medrejsendes Planer
saa meget Afbræk - indtil hun endelig, desperat,
modstræbende, føjer sig, og Rejsetilladelsen saaledes
opnaas.
Men da hun den næste Morgenstund sidst af alle
indtager sin Plads i Vognen, er det dannede og ærbare
Samfunds Orden atter indtraadt i sine Rettigheder;
det gabende Svælg er paany befæstet mellem Dyden og
Lasten: Ingen kendes ved hende, Ingen hilser hende. Ja
da i Dagens Løb alle trækker deres vel-spækkede
Madkurve frem, medens hun ikke har ringeste Proviant i
sit Værge, eftersom de Medrejsende i sin Tid opspiste
hendes Forraad til sidste Bid og Draabe, og hun, lige
til det Sidste optaget af den prøjsiske Løjtnant,
ikke har været i Stand til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
