- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
297

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Arthur Schopenhauer (1788–1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ARTHUR SCHOPENHAUER

(1884)

Det er et halvt Aar siden, at der til hele den
civiliserede Verden udgik et Opraab om Bidrag til
Oprejsning af et Mindesmærke for Arthur Schopenhauer
i Frankfurt am Main. Der var blandt Underskriverne
Filologer som Böthlingk og Max Müller, Jurister som
Ihering og Unger, en Økonom som Emile de Laveleye
og en Skribent som Ernest Renan; alle Kulturlande
var repræsenterede, selv Indien ved en indfødt
Lærd Rajah Rampal Sing. Man bad mig repræsentere
Danmark; jeg vægrede mig længe, som jeg før ved
lignende Lejligheder har vægret mig, mest fordi jeg
fandt, at vi Danske har anden mere nærliggende Brug
for vore Penge end den at oprette Monumenter for
Verdensberømtheder. Endelig gav jeg efter for den
Overvejelse, at Danmark, hvis Omfang er saa lidet
og hvis Livstegn ikke mange, for sin egen Skyld
ved denne Lejlighed ikke burde fattes, selv om dets
Bidrag til Mindesmærket blev meget ringe. Jeg havde
rimeligvis gjort bedre i ikke at sætte mit Navn
under Indbydelsen; thi siden den blev offenliggjort
i flere danske Blade og til dette Øjeblik har jeg i
det forløbne halve Aar endnu ikke fra det hele Land
modtaget 10 Øre. Og dog har som bekendt Danmark
Noget at oprette overfor Schopenhauer, eftersom
det var Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn, som i
1841 afviste en af hans dybsindigste og berømteste
Afhandlinger, der var indsendt som Prisskrift (Se Die
beiden Grundprobleme der Ethik} med en Bedømmelse,
til hvilken den krænkede Tænker i sine Værker tit

G. Brandes: Samlede Skrifter. VII.
20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free