Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Paul
Heyse
VIII
Hans Dramer er højst uensartede: borgerlige Tragedier
mytologiske, historiske Skuespil med meget forskellig
Kunstretning. En stærk Drift til det Historiske
har Heyse ikke havt, de historiske Dramer er alle
udsprungne af en patriotisk Følelse og virker mest
ved den. Den mest ejendommelige af disse Dramagrupper
er den, som drejer sig om antike Æmner. I den Tid,
da man overalt fordrede politisk, moderne Handling
af Digteren, har man i Tyskland klaget og spottet
over denne Syslen med ganimel-grseske og romerske
Stoffer. For den, der læser med Kritik, er det, som
alt berørt, tydeligt nok, hvad der har draget Heyse
til disse Æmner. De legemliggør hans Yndlingsideer
om Kvindekærlighed og Kvindeskæbne; hans eget Væsen
spejler sig i dem. Den, der vil sammenligne hans
Meleager med Swinburnes Ata-lanta, som behandler samme
Stof, vil derved faa Anledning til mange lærerige
Iagttagelser over de to Digteres Ejendommelighed. Med
Hensyn til Hadrian har Kritiken maaske været mest
i Vildrede. ’ Hvad der kunde lokke Digteren til
et saa fremmed og tilmed orn Skyggesiderne ved det
antike Liv erindrende Forhold som det mellem Hadrian
og Antinous, syntes næsten ufatteligt. Jeg for min
Part betragter Hadrian som et af de bedste blandt
Heyses Dramer, og det af den Aarsag, at det er et af
de dybest følte. Det har været mig umuligt at læse
denne Tragedie om den unge skønne Ægypter, der saa
lidenskabeligt yndet af Verdensherskeren, omgiven af
al Hoffets Herlighed og Glans, fri i alle Henseender
undtagen i den, at han er bunden til sin kejserlige
Beundrer, længes og smægter efter fuldstændig Frihed
–uden at tænke paa en vis ung Digter, der alt i sin
tidligste Ungdom blev kaldet til et sydtysk Hof, blev
en elskværdig og vennesæl Konges Yndling og levede
misundt som et af Lykken forkælet Barn, medens han
dog inderst inde i mangen en Stund maatte ønske sig
langt borte fra Hoffet, og i mangen bunden Time føle,
hvor lidet selv den bedste Herres Yndest vejer op mod
den mest Ubeskyttedes, men helt Uafhængiges Frihed.
I dette Drama er alt det Sceniske undtagelsesvis
af megen Virkning. Den egenlige Aarsag til at Heyse
med sine store Evner for Teatret dog ikke er trængt
afgjort igennem der, maa efter min Anskuelse søges i,
at den tyske dramatiske Patos (den Schil-lerske) ikke
ligger for ham. Først naar en Lidenskab er brudt eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
