Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - IV. Herakleitos, Hegel og Lassalle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Ferdinand
Lassalle
I dette Punkt ikke forlade mig paa min egen Dom alene;
men en Mand, der paa dette Omraade er Autoritet,
Professor Stein-thal ved Universitetet I Berlin,
gav mig paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Lassalle
efter hans Opfattelse havde forstaaet Herakleitos,
det betegnende Svar: «Vist har han forstaaet ham. En
sundt anlagt Filolog vil ikke forstaa Herakleitos,
ja bør slet ikke kunne forstaa ham. Men man kan ikke
negte, at Lassalle har forstaaet ham og at hans Bog
er en udmærket dygtig Bog.»
I Opfattelsen og Gengivelsen af Herakleitos’ Metafysik
føler man den skolerette Hegelianer: Væsensenheden
af den store Modsætning, Væren og Ikke-Væren,
Vordens Begreb, som er Ikke-Værens Overgang til
Væren, er selve den guddommelige Lov. Naturen er
kun den legemliggjorte Forkyndelse af denne dens
inderste Sjæl udgørende Lov om Modsætningernes
Overensstemmelse. Dagen er kun den Bevægelse at
forvandle sig til Nat, Natten kun dette at blive
til Dag, Solopgangen er kun en uafbrudt Nedgang
o. s. v. Altet er med ét Ord kun den synlige
Virkeliggørelse af denne det indbyrdes Modsattes
Harmoni, der er gennemgribende gennem alt Værende
og styrer det Hele. - Saa hegelsk, at selv Heiberg
ikke kunde have sat det mere paa Spidsen eller
med større Fryd boltret sig i Skolens Kunstudtryk,
er Forklaringen af, hvorledes Herakleitos fremgaar
af Eleaterne: «Disses rene almene Væren er altsaa
efter sit Væsen - da al virkelig Væren kun er
bestemt kvalificeret Væren - Ophævelse og Negation
af enhver virkelig sanselig Væren, eller den rene
Ikke-Væren. Den forsonede Modsigelse, den. tilværende
Ikke-Væren er Kærnen i hans Filosofi og betegner
dens hele Dybde (sicf). Man kan foreløbigt sige, at
den bestaar i den ene Sætning: Kun det Ikke-Værende
er.»9 Hvis Heiberg, der jo døde som Etatsraad,
ikke i det Hinsidige føler sig ilde tilmode ved
Overensstemmelse med en saa berygtet Revolutionær,
saa har han «over Skyen* kunnet række Lassalle Haanden
for saadan en Udviklings Skyld.10 Lassalle forklarer
dernæst slaaende rigtigt, hvorledes det gik til, at
Herakleitos trods dette usanselige Grundlag kom til at
give sit Grundbegreb Navne hentede fra Sanseverden:
^Herakleitos opfattede Ikke-Væren og dens Enhed med
Væren vel som virksom, men dog altid kun som objektiv
værende, som objektivt sig sættende og fuldbringende,
endnu ikke som forsigværende, subjektiv Tanke. Og
fordi hans Princip endnu kun er den objektivt
tilværende Ikke-Væren, kan han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
