Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VII. Fremstilling af den romerske og germanske Arverets Væsen. Kritik af Lassalles Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Ferdinand
Lassalle
faar og overtager Arv, er Situationen tvetydig. Thi
saalænge er det altid muligt at hans egen Interesse
og hans egenkærlige Vilje, istedenfor at fortsætte
Arveladerens villende Jeg, omvendt opsluger og
tilintetgør det. Der gives kun ét afgørende Middel
herimod, det nemlig, ikke at tilstaa Arvingen den
ringeste Fordel, ja endog bringe ham i ligefrem
Strid med hans egen selviske Interesse. Arvingen,
der ikke faar Noget, og dog er Arving og dog handler
efter Arveladerens Vilje, den arveløsgjorte Arving,
er det uomstødelige Bevis for at den arveladende
Vilje, der fortsætter sig i ham, endnu er til. Den
arveløse Arving er den højeste Triumf for denne Vilje,
den højeste Nydelse af Eksistensens Fortsættelse,
som denne Vilje kan skænke sig.
Er denne sindrige Forklaring sandsynlig? Er
det rimeligt, at et Folk som det romerske, hvem
allerede dets Sprog røber som et i høj Grad praktisk,
erhvervelystent og virkelighedskært Folk, istedenfor
at helliggøre de Enkeltes Formuesinteresser og
forgude Ejendorøsbegreberne, omvendt er gaaet ud
fra en religiøs Opfattelse af Begreberne Arving
og Ai v, med Hvilken Formuesover-dragelsen Intet
havde at gøre? Faa Forhaand maa Sagen forekomme
usandsynlig. Gaar man saa til Kilderne, bestvrkes Ens
*w O
J **
Tvivl.
Deres Beskaffenhed er utilfredsstillende. Den
vigtigste Kilde, en kort Beretning hos Gajus, kan
tydes paa flere Maader; tilmed er et vigtigt Sted i
hans Tekst, som vi kun har i et eneste Haandskrift
fra Verona, ødelagt ved Afskrivningen. Det saakaldte
testamentum per æs et Ubram opstod i Rom efter to
tidligere Testamentformer. Angaaende dets Anvendelse
og Formen for dets Oprettelse siger Gajus, at
Arveladeren ved Hjælp af Mandpation overlod sit
Efterladenskab - hvad efter Datidens Anskuelse var en
Sum af udvortes Ting - til en Ven og paalagde denne,
den saakaldte familiæ emptor, hvem han skulde give
noget og hvad han skulde give til hver.
Det er denne Mandpation, der af Lassalle opfattes
som en Afstaaelse af Viljesherredømmet til Vennen,
ved hvilken denne faar Raadighed over Alt, hvad
der var denne Vilje underkastet. Og som Bevis for
at Viljesherredømmet betegnes ved Ordene familia
og patrimonium, anfører Lassalle, at patrimonium i
Vendingen «de Ting der falder udenfor vort patrimonum»
er ligedan at forstaa; thi denne Vending udtrykker
en Tings Mangel paa Evne til «at falde indenfor
Privatviljens Ejendomssfære».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
