Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - V. Foredraget om Fichte. Bruddet med de Liberale. De økonomiske Grundtanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Ferdinand
Lassalle
optaget ham i sin Midte uden noget Valg ved
Stemmekugler, da han som Forfatter af Herakleitos
betragtedes som selvskrevet Medlem. Nu blev
han opfordret til at holde Festtalen ved den
Højtidelighed, som dette Samfund og den videnskabelige
Kunstforening den 19de Maj 1862 vilde foranstalte
til Fichte’s Minde.
Man kan ikke negte, at Lassalle i sit Foredrag
Fichtes Filosofi og den tyske Folkeaands Betydning
skilte sig glimrende ved sit vanskelige Hverv. Saa
strengt videnskabeligt som Foredraget er, saa meget
det end meddeler paa det knappest mulige Rum, er det
dog lysende klart og præget med den ædle Simpelheds
Stempel. Hvor aandfuld og sand er ikke f. Eks. den
Illustration, Lassalle giver af den Kant’ske
Fornuftkritik, der i Kraft af Selvbevidsthedens
Overlegenhed slaar den ydre Verdens Fasthed i Stykker
og som fra disse Stykker kun ser sit eget Genskin
lyse sig i Møde, idet han anfører et Sted af Goethe’s
Faust.
«Kant’s Kæmpe-Aand», siger Lassalle, «er i Sandhed
hin Faust, hvem Aandekoret tilraaber:
WehI Weh!
Du hast sie zerstort
Die schone Welt
Mit måchtiger Faust,
Sie stiirzt, sie zerfållt!
Ein Halbgott hat sie zerschlagen.
Wir tragen
Die Trummer ins Nichts hinuber,
Und klagen
Ueber die verlorene Schone,
Måchtiger
Der Erdensohne,
Pråchtiger,
Baue sie wieder,
In deinem Busen baue sie auf!
(Ve! Ve! Du har nedbrudt den, den skønne Verden,
med mægtig Haand. Den styrter, den splintres! En
Halvgud har slaaet den sønder. Vi bærer dens Ruiner
over i det store Intet og klager over den Skønhed,
der gik tabt. Du mægtige blandt Jordens Sønner! Byg
den prægtigere op paany,
byg den op i dit Bryst!)
Nøjagtigt, tilføjer Lassalle, som Digterens
Længselstoner til-raabte Faust det, byggede han denne
Verden op i sit eget Bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>