- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
705

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hermann Sudermann
705

i Ordet Kærlighed, brugt af en lidenskabelig
Modstander af Farisæerne og deres Lovdyrkelse. Det
bringer ham til at studse. Anden Gang slynges Ordet
ham i Møde af Ægteskabsbrydersken Herodias til hendes
Undskyldning og hans Beskæmmelse; det bliver ham sagt,
at han kan ikke dømme Menneskene, da han ikke forstaar
Kærligheden. Saa erfarer han af Galilæere, hvem han om
Natten forstyrrer i deres Søvn foran Templets Døre,
at hin Profet fra Galilæa, paa hvis Forkyndelse han
er saa spændt, er en ærbar Tømmermesters mislykkede
Søn, og at han lærer saa urimelige Ting som at man
skal elske sine Fjender. Ordet forarger ham, men det
forstyrrer ham, gør ham usikker og river ham den Sten
ud af Haanden, hvormed han vilde stene den frække
Herodes og den forbryderiske Herodias. Fra alle
Sider lyder Ordet Kærlighed ham i Møde. Han aner,
at hans Frem-tidstro har været vildfarende. Hans
Disciple forlader ham; han føler sig overflødig
og dog oprørt, indtil han i sidste Øjeblik, da han
skal føres bort til Døden, fornemmer salig Fred i sit
Indre, eftersom det Ord af Jesus bliver ham overbragt,
at han, Profeten fra Galilæa, er den sande Messias,
og at den er salig, som ikke forarges.

Til denne indre Handling svarer en bevæget ydre, der
til Drivhjul har Salornes Forelskelse i Johannes. Det
bibelske Sagn om Salomes Dans og Johannes’ Død er
ikke historisk, da Salome paa den Tid ikke var nogen
ung Pige, roen længst gift med Herodes’ Broder, ja
sandsynligvis da allerede var Enke. Men Overleveringen
gav Sudermann dette frugtbare Motiv i Hænde. Allerede
Heine havde i Åtta Troll skrevet: «Vil en Kvinde vel
begære Hovedet af en Mand, som hun ikke elsker?»
Flaubert havde i sin Herodias glimrende skildret
Salomes Dans, og allerede han har, som Sudermann, havt
det virkningsfulde Indfald, at anbringe Vitellius’s
Fraadseransigt lige overfor Døberens Askethoved. En
lille Paavirkning skylder maaske endelig den tyske
Dramatiker Anatole France, forsaavidt i Tragedien de
galilæiske Fiskeres Ligegyldighed overfor Jesus kan
minde en Smule om den aldrende Pilatus’s fuldstændige
Glemsel af denne samme Jesus i Mesterfortællingen
Judæas Prokurator (Samlingen Perlemoders-etuief).

Neppe før har Sudermann, hvis egenlige Krongods er og
bliver det moderne Liv, tumlet med en saa vanskelig
Opgave. Ban har her fordybet sig saaledes i sit Stof,
at han udtrykkeligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free