Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - I. Vanskeligheden ved at skrive hans Levned og Muligheden deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 William
Shakespeare
strakte Skuespillerne med Penge eller Dragter, og
som nøjagtigt har dateret mange Stykkers Opførelse.
Til disse Vidnesbyrd af Samtidige kommer
Overleveringen. Den møder os i nogle Optegnelser,
som Præsten i Oxford, Vikar i Stratford, John
"Ward, nedskrev paa Stedet i 1662 efter hvad
han af Egnens Beboere hørte, dernæst i nogle
andre Optegnelser, som en Hr. Dowdall nedskrev
1693 efter hvad han havde erfaret af den SOaarige
Klokker og Kirketjener i Stratford Kirke. Særligt er
Overleveringen repræsenteret af Rowe, Shakespeare’s
første sene Biograf. Han beraaber sig især paa
tre Hjemmelsmænd. Den ældste af dem er Sir William
Davenant, en Poeta laiireatus, der. som det synes,
ikke har havt noget mod det Rygte, som gjorde ham
til en uægte Søn af Shakespeare. Han har imidlertid
kun paa anden Haand kunnet være Kilde for Rowe,
eftersom han var død før dennes Fødsel. Hvad der
fortælles paa Grundlag af hans Hjemmel har da ogsaa
mest vist sig upaalide-ligt. Rowe’s næste Hjemmelsmand
er Aubrey, en Oldgransker efter den Tids Stil, som
en halvhundred Aar efter Shakespeares Død besøgte
Stratford paa en af sine Rejser til Hest. Han har
forfattet talrige smaa Biografier, som alle hist og
her indeholder paaviselige og grove Fejl, og hans
ubetydelige Anekdoter om Shakespeare, der. er bevarede
i hans Haandskrift fra 1680, kan da heller ikke møde
ubetinget Tiltro. Rowe’s vigtigste Kilde er imidlertid
Skuespilleren Betterton, som omtrent ved Aaret 1690
foretog en Rejse i Warwickshire i det udtrykkelige
Øjemed at indsamle hvad der endnu maatte findes af
mundlige Overleveringer om Shakespeare. Gennem hans
Meddelelser er det, at Rowe’s Optegnelser har faaet
deres Betydning; senere fundne gamle Aktstykker har
i flere Tilfælde mærkværdigt udvist Rigtigheden af
hvad han, støttet paa den mundlige Overlevering,
har fortalt.
Det er da en lille Gruppe skikkelige, men aandløse
Mænd, hvem det skyldes, at Omridsene til Shakespeares
Levnedsløb lader sig tegne. Derfor er der opbevaret os
Anekdoter, som har ringe Værd, selv orn de er sande,
medens vi mangler Kundskab om vigtige Begivenheder
af hans ydre Liv og om næsten Alt, hvad der kunde
oplyse os Gangen i hans indre Livsførelse.
Ganske vist har vi i Shakespeare’s Sonetter en Gruppe
Frembringelser, gennem hvilke vi kommer i nærmere
Forhold til hans Personlighed end gennem hans øvrige
Værker. Dog Sonetternes Værdi som selvbiografisk
Materiale udfordres der ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
