Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - III. Giftermaal. Sir Thomas Lucy. Afsked med Stratford
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
15
gaar to Venner af Familien Hathaway med en efter
Datidens Forhold meget betydelig Sum i Biskopssædet
Worcester i Borgen for at der ikke var noget til
Hinder for Ægteskabets Indgaaelse efter én Lysning
istedenfor efter de lovbefalede tre. Saavidt man kan
skønne, er det da Brudens Familie, der har været ivrig
for at bringe Brylluppet i Stand, medens Brudgommens,
særligt hans Fader, hvis Samtykke egenlig udkrævedes,
har holdt sig tilbage, maaske end ikke vidst af
Brylluppet. Og til denne Hurtighed svarer det,
at det første Barn, Datteren Susanne, indfandt sig
noget hastigt, i Maj 1583, kun fem Maaneder og tre
Uger efter Giftermaalet. Brudgommen synes ikke ret
frivilligt at have indgaaet Ægteskab.
I 1585 fik Parret Tvillinger, Datteren Judith
og Sønnen Hamnet (Navnet skrives ogsaa Hamlet),
utvivlsomt opkaldt efter en Bager i Stratford, Hamnet
Sadler, Familiens Ven, endnu betænkt i Shakespeares
Testamente. Denne Søn døde kun 11 Aar gammel.
Rimeligvis er det kort efter disse Børns Fødsel
at Shakespeare er bleven tvungen til at forlade
Stratford. Han havde, hedder det hos Rowe, havt det
Uheld at komme i daarligt Selskab og havde adskillige
Gange skudt Dyr i en Park, der tilhørte Sir Thomas
Lucy i Gharlecote nær ved Stratford. Da denne
lod ham straffe noget vel strengt derfor, hævnede
Shakespeare sig ved at skrive en Ballade imod ham,
som var saa bitter, at Forfølgelsen fra Godsejerens
Side fordobledes og tvang den unge Mand til at opgive
sin Levevej, forlade sin Familie i Warwick-shire
for en Tid og redde sig til London. Rowe ansaa hin
Ballade for tabt, men dens første Strofe er bleven os
opbevaret hos Oldys som stammende fra en meget gammel
Mand, der levede i Nærheden af Stratford, og den kan
være ægte, saa grov den er med sin stadige Siaaen paa
Klangligheden mellem Lucy og luset. Overensstemmelsen
mellem den og en utvivlsom Hentydning til Sir Thomas
Lucy i et Shakespearesk Værk gør det sandsynligt,
at den er nogenlunde rigtigt gengivet*). Skønt
Kryb-skytteri i Datiden ansaas for en forholdsvis
uskyldig og tilgivelig Ungdomsforseelse, til hvilken
f. Eks. Studenterne ved Oxford Universitet mange
Slægtled igennem var stærkt forfaldne, har Sir Thomas
Lucy, der synes nylig at have anlagt sin Dyrehave
*) Noten se næste Side.
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
