Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - IX. Shakespeares Ungdomsopfattelse af Forholdet mellem Mand og Kvinde. Hans Ægteskab i Belysning heraf. — Elskovs Gækkeri. Erotiken og Stilen. John Lyly og Euphuismen. Det Personlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 William
Shakespeare
Armado Hvad mener du med det! Galoppere paa
Fransk?
Møl
Nej, min fuldkomne Herre, men at snurre en Melodi af
fra Tungespidsen, gøre Entrechats dertil med Fødderne
og vende Øjenlaagene i Vejret for at give den Udtryk,
sukke en Node og synge en Node, snart igennem Struben,
som om I slugte Elskov, medens I sang Elskov, snart
igennem Næsen, som I snusede Elskov, idet I lugtede
Elskov, med Hatten som et Halvtag over Eders tynde
Vams ligesom en Kanin paa Spid, eller med Hænderne
i Lommen som en Mand paa et gammelt Maleri. Men I
skal ikke blive længe ved med én Melodi, men Svip! og
afsted igen; det er god Tone, det er vittigt Lune. Det
bedaarer knibske Pigebørn - som vilde lade sig bedaare
uden det - og de, der har mest Anlæg dertil, det er
Mænd, man lægger Mærke til - læg Mærke til det!
Landmann har fyldestgørende paavist, at John Lyly’s
Euphaes kun er en Efterligning, der tildels endda
holder sig meget nøje til Originalen, af Spanieren
Guevara’s 50 Aar ældre Bog, en opdigtet Biografi
af Marcus Aurelius, der i fyrretyve Aar var bleven
seks Gange oversat paa Engelsk. Den var saa yndet,
at en enkelt af disse Oversættelser opnaaede ikke
mindre end tolv Oplag. Baade Stilen og Indholdet er
ens i Euphues og i Guevaras Bog, som i Thomas North’s
Bearbejdelse fører Titlen The Dial o f Princes.
Euphuismens Hoved-Ejendommeligheder var de
parallele, ens-klingede Antiteser, lange Rækker
af Sammenligninger med virkelige eller indbildte
Naturforeteelser mest hentede fra Plinius’s
Naturhistorie, Forkærligheden for Billeder tagne af
Oldtidens Historie eller Mytologi, og for Brugen af
Bogstavrim.
Denne egenlige Euphuisme har Shakespeare først senere
gjort sig lystig over nemlig paa det Sted i Henrik
lY’s første Del, hvor FalstafF, som spiller Konge,
har sin store velbekendte Replik, den som begynder:
Hold Mund, Fru Pæglemaal! hold Mund, Fru
Brændevinsflaske!
I den gør Shakespeare direkte Nar af Lyly’s
naturvidenskabelige Lignelser. FalstafF siger:
Henrik! jeg undres ikke blot over, hvorledes du
tilbringer din Tid, men ogsaa over det Selskab-,
du søger; thi vel er det saa, at jo mere man træder
paa Kamclblomsten, desto stærkere vokser den; men
anderledes er det med Ungdomstiden; jo mere den ødes,
desto snarere forsvinder den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
