Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XI. Venus og Adonis; Naturbeskrivelsen. Lucretia; Forhold til Malerkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
73
Blod forblev rødt og rent, andet saa sort ud; det
var det, som den falske Tarquinius havde besudlet»
eller som dette (Vers 1766): «Hvis vore Børn dør før
deres Forældre, saa er vi deres Afkom, de ikke vort».
Denne Unatur og Vansmag er ikke blot i al
Almindelighed Tidsalderens, men den hænger sammen
med de store Fortrin og sjældne Egenskaber, som
Shakespeare paa dette Tidspunkt udvikler med saa
forbausende Hast. At han har kunnet hylde denne Smag,
beror tildels paa hans Forhold til Standsfællerne,
Vennerne, Medbejlerne til Publikums Yndest, til hele
den kunstneriske Lilleverden, hvis hede Luft har
drevet hans Geni i Vejret i ganske kort Tid.
Man taler om Skoler i Literaturen, og det er
ingen Overdrivelse at sige: uden Skoler ingen
Blomstringstider. Men Skole, som paa Græsk har en smuk
Betydning, er blevet et plumpt se-minaristisk Ord. Man
burde sige Drivhus i Stedet for Skole, burde tale om
det klassiske og det romantiske Drivhus, Renæssancens
Drivhus osv. I ganske smaa Samfund, hvor Kappestriden,
Væddeløbet, der alene fremkalder Anspændelsen af
alle Evner, mangler, er det ubetingede Mesterskab i
Regelen uopnaaeligt. Der ser man hyppigt Kunstnere
opnaa en Stilling og gaa til Grunde derved. Andre
opsøger Drivhuset udenfor deres Fædreland, naar det
ikke findes indenfor dets Grænser. Holberg søgte det i
Holland, England og Frankrig; Thorvaldsen søgte det i
Rom, Heine i Paris. Shakespeare førtes i London lige
ind deri. Derved fik Planten saa yppig en Vækst.
Han levede i stadig Berøring med livligt og dristigt
frembringende Aander, hans Medbejlere. Diamanten blev
sleben i Diamantstøv.
Der fandtes (som Rumelin rigtigt har paavist)
hos Datidens Digtere i England en Drift til at
overbyde hinanden. Fra først af stræber Shakespeare
nødvendigvis at virke stærkere eller snildere end de
andre. Tilsidst tænker han som Hamlet: Hvor dybt I
end graver, jeg graver altid en Alen dybere - et af
Hamlets og Shakespeare’s mest betegnende Ord.
Dette Forhold er medvirkende til Dannelsen af
denne Shake-speare’s Ungdomsstil i de fortællende
Digtninge som i hans Skuespil; deraf denne Jagen efter
Skarpsindighed, denne Fordyben sig i Spidsfindighed,
dette Hastende, denne Boltren sig i Ordspil, denne
Fjerboldtkarap med Gloser. Deraf det Overophedede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
