Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIII. Romeo og Julie. De to Kvartudgaver. Romansk Kunst deri. Gamle Motiver benyttede. Opfattelsen af Elskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 William
Shakespeare
Med andre Ord, disse unge Væsener har selv Krudt i
deres Aarer, Krudt, som Livets Taager endnu ikke har
gjort vaadt, og Elskov er den Ild, som her kommer til
Krudtet. Deres Undergang er nødvendig, og Shakespeare
har udtrykkelig villet fremstille den som saadan;
men den er ikke i moralsk Forstand fortjent, ikke
Straf for Skyld; Tragedien afgiver ikke ringeste
Grundlag for den pedantisk moraliserende Udlægning,
den har fundet hos Gervinus og Andre.
Romeo og Julie tilhører som Skuespil endnu i mange
Maader den italianiserende Retning i Shakespeares
Kunst. Ikke blot de rimede Kupietformer paa afgørende
Steder i Dialogen, ikke blot de talrige Goncetti er
italienske, men Tragediens hele Bygning har meget
romansk. Al romansk som al græsk Kunst virker ved
sin Ordning, der stundom bliver Symmetri. Den rent
engelske har niere af Livets egen Frihed, bryder
Symmetrien for at opnaa en finere, usynlig Harmoni,
omtrent som en ypperlig Prosa und-gaar Symmetrien for
at opnaa Harmonier af en finere, skjultere Natur end
den, der findes i regelrette, rimede Vers.
Den romanske Type er fremtrædende i alle Shakespeare’s
første Stykker. Ja han overbyder stundom de romanske
Forbilleder, l Elskovs Gækkeri har Kongen tre Hofmænd
og dertil svarer Prinsessen med tre Damer. I De to
Herrer fra Verona er den trofaste Valentin Modstykket
til den troløse Proteus og hver af dem har sin pudsige
eller lystige Tjener. Hos Plautus fandtes i Menæchmi
kun én Slave; i Tvillingerne har de to Tvillingbrødre
hver sin Tvillingslave. I Skærsommernatsdrømmen er der
et heroisk Par (Theseus og Hippolyta) som Modstykke
dertil et Alfepar (Oberon og Titania), endvidere to
til hinanden svarende Par, i hvilke først den ene unge
Kvinde Hermia bestormes af to Mænd, medens Helena er
ene og forladt, dernæst den anden unge Kvinde Herraia
paa ganske ensartet Maade staar alene uden Elsker,
medens Helena har to Mænd, der bejler til hendes
Gunst, endelig er der endnu et femte Par Pyramus og
Thisbe i Haand-værkernes Opførelse, der parodisk og
skemtsomt fuldstændiggør det symmetriske Hele.
De Franskmænd, der i Shakespeare har set Modpolen
til det romanske Princip i Kunsten, har overset
disse Begyndelser hos ham. Ved et omhyggeligere
Studium havde Voltaire ikke behøvet at forfærdes,
og dersom Taine i sin geniale Afhandling var gaaet
mindre summarisk tilværks, vilde han ;ikke overalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
