Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIII. Romeo og Julie. De to Kvartudgaver. Romansk Kunst deri. Gamle Motiver benyttede. Opfattelsen af Elskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare .
97
hører som ovenfor berørt til det Skønneste,
Shakespeare har digtet. Et enkelt Sted i den, et af
de fineste og dristigste, kommer som Mindelse igen
i Milton’s Comas og stiller ved Maaden, hvorpaa
det er benyttet, Forholdet mellem Renæssancens og
Puritanismens to store Digtere i det skarpeste Lys.
Julie ønsker at Natten, som fremmer Elskovs Værk,
vil brede sit tætte Forhæng ud, saa Romeo uset kan
ile i hendes Favn :
Ved Elskovs Løndom har de Elskende
jo nok i deres egen Skønheds Lys;
og dersom Kærlighed er blind, saa passer
den bedst til Natten.
Milton tilegner sig Tanken og Vendingen; men hvad der
hos Shakespeare tillægges Kærligheden, det tillægges
Dyden hos ham *).
Der er en Sundhed og Blufærdighed i Julies Udtryk for
Lidenskaben, som adler den, og det er unødvendigt at
sige, hvor meget kyskere netop ved denne Lidenskab
Julies Attraa er end den, som kommer til Orde i de
gamle Hymenæer.
Den dejlige Dialog i Julies Kammer henad Morgengry
er udført over alle gamle Dagsanges Motiv. Indholdet
er altid dette, at to Elskende, der hemmeligt har
tilbragt Natten med hinanden, under deres Uvilje mod
at skilles og deres Frygt for at opdages, ved Daggry
strider med hinanden, om Lyset, de skimter, hidrører
fra Maane eller fra Sol, og om det er Nattergalen
eller Lærken, hvis Sang de hører.
Hvor yndefuldt er dette Motiv ikke her benyttet og
hvilken Dybde faar det ikke, da den under Dødsstraf
forviste Romeo’s Liv staar paa Spil, ifald han dvæler
til Dag:
Vil du alt gaa? der er jo langt til Dag. Det var
jo Nattergalen, ikke Lærken, som nylig skuffede dit
bange Øre.
*) Hos Shakespeare hedder det:
Lovers can see to do their amorous rite By their own
beauties.
Hos Milton:
Virtue could see to do what virtue would By her own
radiant light.
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
