Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XV. Teatrene. Deres Beliggenhed og Indretning, Skuespillerne. Teaterdigterne. Det folkelige Publikum. Det fornemme Publikum. Shakespeares aristokratiske Grundanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 William
Shakespeare
spil, altsaa ikke stort mere end hvad der gaves ud
for et Par Benklæder til den, der spillede Prins
eller Konge.
I Logerne sad de finere Folk, Officerer, City-Købmænd,
som undertiden havde deres Koner med, men disse bar da
altid Maske af Silke eller Fløjl for Ansigtet dels til
Beskyttelse mod Sol og Luft, dels for uiagttagne at
kunne rødme eller lade være at rødme over de dristige,
ofte kaade Ting, der sagdes paa Scenen. Masken var
dengang overhovedet hos det smukke Køn saa hyppigt i
Brug som i vore Dage Sløret. Dog de første Rækker af
hvad vi nutildags vilde kalde første Etage indtoges af
de Skønheder, som i ingen Henseende ønskede at skjule
sig uden højest for at kokettere bag Masken som i
senere Tider bag en Vifte. Det var fornemme Folks
underholdte Elskerinder og andre pyntede Kvindfolk,
som søgte til Teatrene for at gøre Bekendtskaber. Bag
dem sad de pæne Borgerfolk. Men i Galleriet over
dem havde et simplere Publikum Plads, Matroser,
Haand-værkere, Soldater og berygtede Fruentimmer af
den laveste Art.
Paa Skuepladsen optraadte aldrig nogen Kvinde.
Parterrets Publikum med dets Raahed var Scenens
Skræk. Her i Parterret maatte alle staa. og her
stod de, Kulsjovere og Haandlangere, Arbejdere fra
Værfterne, Tjenestefolk og Ørkesløse. De havde hos
de omvankende Sælgere af Spise- og Drikkevarer
forsynet sig med Pølser og med 01, med Æbler og
Nødder; de spiste og drak, trak Ølflasker op, røg
Tobak, sloges indbyrdes og kastede ikke sjældent,
naar de var utilfredse, Mad-Rester, ja Sten paa
Skuespillerne; engang imellem indlod de sig endog i
Kævleri og Slagsmaal med de fine Herrer paa Scenen,
saa Forestillingen maatte afbrydes og Bygningen
lukkes. Bag i Parterret stod det store, aabne Kar,
der tjente den almindelige Nødtørft og som Teatrenes
Bestyrelser gjorde frugtesløse Forsøg paa at faa
fjernet. Naar Stanken derfra blev for slem, brændte
man Enebær for at faa Bugt med den.
Iøvrigt holdt Menigmand selv Justits i Teatret. Der
fandtes ikke Politi derinde. Fra Tid til anden blev
en Lommetyv nappet i Trængselen og bundet til en Pæl,
der stod i Prosceniets Hjørne ved det Rækværk, som
skilte Scenen fra Tilskuerpladsen.
Forestillingens Begyndelse angaves ved tre
Trompetstød. Den som fremsagde Prologen optraadte i
en lang Kappe med Laurbærkrans om Hovedet, formodenlig
fordi den oprindeligt var bleven fremsagt af Digteren
selv. Efter Skuespillet dansede Clownen en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
