- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
138

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XVII. Shakespeare vender sig til det historiske Skuespil. Hans Richard II og Marlowe's Edward II. Mangel paa Humor og paa stilistisk Vilje. Engelsk Nationalstolthed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138 William
Shakespeare

havde givet ham Blod paa Tanden, havde opladt
hans Sans for historiske Mennesker og historisk
Nemesis. Nu, da han havde givet sin Ungdoms gode Lune,
Lyrik og Erotik broget vekslende Udtryk i lyriske og
dramatiske Frembringelser, rettede han Blikket mod
Englands Historie paany. Han fulgte her paa én Gang
et Kald som Digter og som Patriot.

Shakespeare’s Skuespil om den engelske Historie er i
Alt ti, de fire om Huset Lancasters Kamp mod Tronen,
Bestigen af Tronen og dets Triumf (Richard II, Henrik
IV, første og anden Del, Henrik 7), de fire om Huset
Yorks Oprørsaand, Overvinden af Huset Lancaster og
blodige Styre (Henrik VI, tre Dele, og Richard I/I),
og de to, der staar udenfor Rækken, Kong Johan,
der ligger forud i Tidsfølge, og Henrik VIII, der
afslutter.

Rækkefølgen, i hvilken disse Arbejder frembringes, har
imidlertid intetsomhelst med den historiske Orden at
gøre, der derfor heller ikke har nogen Interesse for
os. Mærkværdigt er det imidlertid, at disse Skuespil
(alene med Undtagelse af det langt senere Henrik
VIII) alle er frembragte i Løbet af et Aarti, det
Aarti, da Englands Nationalfølelse brød igennem og
engelsk Stolthed var paa sit Højeste. Disse engelske
«Historier» er iøvrigt af højst ulige Værd og kan
paa ingen Maade behandles under Et.

Henrik VI havde været et Begynderarbejde og en
Bearbejdelse. Nu ved Aaret 1594 tager Shakespeare
Richard II for sig, og vi ser i dette hans første
selvstændige historiske Digterværk hans Originalitet
i Kamp med Trangen til endnu at efterligne.

Der eksisterede ældre Skuespil om Richard II,
men Shakespeare synes ikke at have kunnet lære
noget af dem. Det Forbillede, han har havt for
Øje, er Marlowe’s ypperste Tragedie, hans Edward
II. Shakespeare’s Drama er dog mere end en aandfuld
Studie efter Marlowe’s; det har ikke blot en
mere sluttet Handling, en bedre Komposition; men
det overiræffer det langt ved Stilens saftige,
frodige Liv; Marlowe’s Stil trætter her ved
sin alvorsfulde Tørhed. Swinburne har ikke ladet
Shakespeare vederfares Retfærdighed, naar han sætter
Karaktertegningen hos Marlowe over den i Richard IL

HeJe den første Halvdel af Marlowe’s Drama optages af
Kongens sygelige, naturstridige Lidenskab for hans
Yndling Gavestone; hver Replik, Edward her siger,
udtrykker enten hans Sorg over at Gavestone er forvist
og hans Ønske om at faa ham tilbage eller bestaar af
flammende Glædesndbrud over det første og andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free