Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XVIII. Richard III. Sjælekundskab og Enetaler. Shakespeares Selvforvandlingsevne. Kvindeforagten her. De ypperste Scener. Tragediens klassiske Retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
147
»
i Stedet for brothers. Endog i Lembckes Oversættelse
er Fejlen beholdt:
Hvem fører dem? en Usling, som min Moder gav længe
i Bretagne Naadsensbrød!
Teksten i Richard III volder Udgiverne af Shakespeare
ikke ringe Vanskeligheder. Thi hverken den første
Kvartudgave eller den stærkt forbedrede Folio-Udgave
er fri for grove og forvirrende Fejl. Foranstalterne
af den saakaldte Gambridge-Udgave har forsøgt at
udlede begge de Shakespeareske Tekster fra daarlige
Afskrifter af de oprindelige Manuskripter. Det vilde
forsaavidt ikke have nogetsomhelst Forunderligt ved
sig, som Digterens eget Haandskrift altid ved den
stadige Brug, som Suffløren og Regissøren gjorde af
det, hurtigt blev saa opslidt, at snart et, snart
et andet Blad maatte erstattes ved en Afskrift. Men
iøvrigt har disse Udgivere sikkert undervurderet
den første Folio’s forøgede og forbedrede Tekst. I
en fortræffelig Afhandling har James Spedding vist,
at de Forandringer, der her har forekommet tilfældige
og vilkaarlige, altsaa ikke foretagne af Digteren
selv, lader sig forklare snart af hans Stræben efter
at forbedre Verse-formen, snart af hans Iver for
at fjerne forældede Udtryk og Vendinger. (The new
Shakespeare-Society’s Transactions 1875-76, 1-119).
Enhver, der er opdraget med Shakespeare, har i sin
første Ungdom studsende dvælet ved Richard, denne
Djævel i Menneskeskikkelse, har fulgt Udbruddene af
hans vilde Kraft, naar han skrider fra Mord til Mord,
vader gennem Løgn og Hykleri til nye Misgerninger,
bliver Kongemorder, Brodermorder, Tyran, Morder af
sin Hustru og sine Forbundsfæller indtil han - skønt
besudlet af Blod og Løgne - med ubøjelig Storhed
raaber sit udødelige: En Hest! En Hest! ...
Da J. L. Heiberg vægrede sig ved at lade Richard
III opføre paa det kongelige Teater i Kjøbenhavn
udtalte han sin Tvivl om, at «vi nogensinde kan
vænne os til at se Melpomenes Dolk forvandlet til en
Slagterkniv*, og han, som Mange før og efter ham,
tog Anstød af Richards Ord i hans første Monolog,
at han har besluttet at være Skurk.*) Han betvivlede,
at denne Ven-
*) I am determined to prove a villiam
And hate tb e idle pleasures of these days.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
