Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIX. Shakespeare mister sin Søn. Spor af Sorg over dette Dødsfald i Kong Johan. Det gamle Skuespil af samme Navn. Flytningen af dets Tyngdepunkt. Fjernelse af Angreb paa det katolske Væsen. Bevarelse af det natonale Grundpræg. Patriotisk Stemning. Shakespeare er ubekendt med Modsætningen mellem Normanner og Angelsaksere og nævner ikke Magna Charta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 William
Shakespeare
Og det er i Shakespeares Aand, at Sønnen
efter Tilstaaelsen trøster Moderen med disse Ord:
En. bedre Fader ønsked jeg mig aldrig. Der er i Verden
Synder, som har Fribrev, saaledes din.
Medens Shakespeare senere i sit Liv, paa en Tid,
hvor hans Blik paa alle menneskelige Livsforhold blev
mørkt, i Lear begrundede Edmunds Skurkagtighed og
hans Stilling udenfor al normal Menneskelighed ved
hans uregelmæssige Fødsel, har han her i Bastarden
netop villet give et Billede af al den Sundhed,
Naturlighed, Friskhed og Styrke, som Folketroen
tillægger Elskovsbørn. Modpolen til denne Nationalhelt
danner «Lymoges, Erke-hertug af Østerrig», en Figur,
i hvem Shakespeare efter det gamle Stykkes Exempel har
sammenblandet to ganske forskellige Personligheder,
Vidomar, Vicomte af Limoges, for et af hvis Slotte
Richard Løvehjerte faldt som Belejrer i 1199, og
Erke-hertugen af Østerrig Leopold V, der havde holdt
Løvehjerte i Fangenskab; men denne var død fem Aar
før Richard, er altsaa ganske uskyldig i Kongens Død,
og kan følgelig heller ikke tænkes levende paa den
Tid, da Stykket foregaar. Han gælder her for den
heltemodige Konges fejge Drabsmand, bærer som Minde
om sin Udaad et Løveskind om Skuldrene, og maa i den
Anledning finde sig i Constanzes oprørte og Bastardens
vittige Haan:
Constanze
Du bærer Løvens Hud! bort med den! skam dig, hæng
Kalveskindet om de fejge Lemmer!
Erkehertugen O var det Ord dog sagt mig af en Mand!
Bastarden Hæng Kalveskindet om de fejge Lemmer!
Erkehertagen Skurk, tør du sige det, det gælder
Livet!
Bastarden Hæng Kalveskindet om de fejge Lemmer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
