Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXI. Købmanden. Kilderne. Karaktererne, Antonio, Portia, Shylock, Maaneskin og Musik. Shakespeares Stilling til Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 William
Shakespeare
1551 er skrevet Jesca, hvoraf han gjorde sit Jessica,
Navnet paa den unge Pige, hvem Shylock netop tillægger
Tilbøjeligheden til at bøje Hovedet ud af Vinduet
for at nyde Gadens Skuespil.
Sagnet om Jøden, der for sin Gæld haardnakket fordrede
det ham som Pant lovede Pund Kød af hans kristne
Skyldner og som tilsidst for Domstolen blev afvist
rned Skam og Skade, ja desuden blev tvungen til at
blive Kristen, var ad mangfoldige Veje Shakespeares
Tilhørere i Teatret bekendt. Man har genfundet
Historien (saavelsom den anden, i Købmanden med
den sammenknyttede, om Valget mellem de tre Skrin)
i buddhistiske Legender, og Mange mener, at den fra
Indien er naaet til Europa. Den kan imidlertid lige
saa godt være gaaet den modsatte Vej, og sikkert
findes, som endda en af Shakespeares egne Kilder
gør gældende, Retten til at gøre sig betalt i den
insolvente Skyldners Kød allerede i de Tolv Tavlers
Love i det gamle Rom. Sagen er, at dette Træk i
Menneskehedens Oldtid har været internationalt, og at
Shakespeare kun har forflyttet det fra gamle, halvt
barbariske Tilstande til Venedig i hans egen Tid.
Fortællingen fremstiller Overgangen fra den strenge
Rets ubetingede Haandhævelse til Billighedens yngre
Retsprincip. Saaledes afgav den et Tilknytningspunkt
for Portias veltalende Udvikling af Modsætningen
mellem Retfærdighed og Naade, der for Tilhørerne blev
en Fremhævelse af den kristelige Morals Overlegenhed
over den jødiske Hængen ved Loven og dens Bogstav.
En af de Kilder, som Shakespeare har benyttet til
Shylocks Skikkelse, især til hans Taler i Scenen
for Dommeren, er The orator af Alex. Silvayn. Den
95. Deklamation i dette Værk har Titlen: Om en
Jøde, der for sin Gæld vilde have et Pund Kød af en
Kristen. Da Sylvains Bog udkom i engelsk Oversættelse
af Antony Munday i 1596 og Købmanden i Venedig nævnes
som Skuespil af Shakespeare hos Meres 1598, kan der
ikke godt være nogen Tvivl om at Stykket skriver sig
fra Tiden derimellem.
I The Orator holder baade Købmanden og Jøden Taler, og
Anklagen mod Jøden er forsaavidt interessant som den
giver et levende Indtryk af Datidens Beskyldninger
mod den israelitiske Race: Dens Haardnakkethed
og Grusomhed kommer af dens Forsæt at forhaane de
Kristnes Gud, hvem den har korsfæstet. Jøderne var
allerede i Oldtiden et ugudeligt Folk, hvad deres egen
Bibel noksom lærer, idet den fortæller om deres Oprør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
