Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXI. Købmanden. Kilderne. Karaktererne, Antonio, Portia, Shylock, Maaneskin og Musik. Shakespeares Stilling til Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 William
Shakespeare
Dukater med. Selv følger hun ham kort efter, klædt
som Advokat, og optræder i Venedig som en ung anset
Retslærd fra Bologna. Jøden afslaar imidlertid
ethvert Forslag, der gaar ud paa Ansaldos Frelse,
endog de hundred tusinde Dukater. Da foregaar
Retsscenen som hos Shakespeare; Gianettos unge Frue
fælder Dom som Portia; Jøden faar ingen Hvid og
vover ikke at udgyde en Draabe af Ansaldos Blod. Da
Gianetto af Taknemmelighed tilbyder Advokaten .alle de
hundredtusind Dukater, attraar denne som i Skuespillet
kun den Ring, Gianetto har faaet af sin Hustru,
og Fortællingen ender med den samme lette Opløsning
af den spøgefulde Forvikling, hvortil dette fører,
som Shakespeare har tilegnet sig.
Da Shakespeare ikke kunde bruge den Betingelse,
den skønne Dame paa Belmonte i Pecorone stiller
for Opnaaelsen af sin Haand, har han søgt en anden
og fundet den i Gesta Romanorum i Fortællingen om
de tre Skrin af Guld, Sølv og Bly, mellem hvilke
der skal vælges. I Historien her er det den unge
Pige som vælger for om muligt at vinde Kejserens
Søn. Indskriften paa Guldskrinet lover, at den, som
vælger det, skal finde hvad han fortjener. Den unge
Pige vrager det af Ydmyghed, og med Rette; thi det
viser sig at være fuldt af Dødningeben. Sølvskrinets
Indskrift lover Enhver, hvad hans Natur attraar. Den
unge Pige vrager ogsaa det; thi, siger hun naivt,
min Natur attraar kødelig Lyst. Blyskrinet endelig
lover den, der vælger det, hvad Gud har bestemt for
ham, og det viser sig at være fuldt af Ædelstene.
Hos Shakespeare lader Portia efter en sidste Vilje,
udtalt af hendes Fader, sine Bejlere vælge mellem
de tre Skrin, der her har andre Indskrifter, og af
hvilke kun det uanseligste gemmer hendes Billed.
Det er ikke sandsynligt, at Shakespeare har benyttet
Noget af et ældre Stykke, der er gaaet tabt, men
hvorom Stephen Gosson i Schoole of Abuse 1579 siger
at «det fremstiller verdslige Frieres Havesyge og
Aagerkarles Blodtørst.*
Købmanden i Venedig’& høje Værd beror paa den Alvor
og Genialitet, hvormed Shakespeare har uddybet de
Skitser til Karakterer, som hans gamle Fabler bød
ham, og paa den henrivende Maaneskins-Lyrik, hvori
han lader sit Drama munde ud.
I denne Antonio, den kongelige Købmand, der midt i
al sin Lykke og Herlighed føler Tungsind og lader
sig synke i Spleen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
