Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXI. Købmanden. Kilderne. Karaktererne, Antonio, Portia, Shylock, Maaneskin og Musik. Shakespeares Stilling til Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 William
Shakespeare
bort? spørger hun. Tre tusind Dukater? Giv Jøden 6000,
og riv Forskrivningen itu!
Shakespeare har udrustet hende med det lyse sejerrige
Temperament, som han fra nu af en Tid lang forlener
næsten alle sine Lystspils unge Heltinder med. Til
en anden af disse unge Kvinder bliver der sagt: «I er
uden Tvivl født i en lystig Stund.» Hun svarer: «Nej,
tverimod, min Moder jamrede sig. Men der var rigtignok
en Stjerne, der dansede, og under den blev jeg født.»
Alle disse unge Kvinder er fødte under en Stjerne, der
dansede. Selv af de stilleste bryder Livsjubien ud.
Portias Væsen er Sundhed, dets Ytring Glæde, og den
lyse Lykke er hendes Livselement. Hun nedstammer
fra Lykke, hun er opvokset i Lykke, hun er omgivet
af alle Lykkens Betingelser og Attributer, og hun
uddeler Lykken med begge Hænder. Hun er ædel indtil
Blodet; hun er ikke en Svane født i Andegaarden,
men er i Samklang med sin Omverden som med sig selv.
Shylocks Formue bestaar i Guld og Ædelstene, som
man kan skjule og hvormed man kan flygte i en Hast,
men som ogsaa kan stjæles og røves. Antonios Formue
bestaar i svømmende Skibsladninger paa alle Have,
udsatte for Vind og Vejr og Pirater. Hvrd Portia
ejer, det ejer hun i Tryghed, det er Jord og Grund
og Pragtbygninger, Gods, der er nedarvet fra hendes
Fædre. Der har behøvedes maaske et Aarhundrede til
Forberedelse, til Røgt og Pleje for at et Væsen som
hun kunde fødes. Slægtled tilbage har hendes adelige
Forfædre maatte føre et sorgfrit og uplettet Liv,
nyde Skæbnens Gunst, have Medgang og Held, for at
ophobe den Rigdom, der er hendes Fodstykke, vinde den
Anseelse, der er hendes Trone, skabe den Husstand,
der udgør hendes Følge, udstyre det prægtige Slot,
i hvilket hun hersker som en Fyrstinde, og udruste
hendes Aand med en regerende Fyrstindes overlegne
Dannelse og Kundskab. Hun er sund, skønt hun er fin;
hun er glad, skønt hun i Aand er et Hoved højere end
alle sine Omgivelser, og hun er ung, skønt hun er
vis. Hun er af en friskere Slægt end den nervøse,
der lever nu. Man ser hende stadigt baaret af sin
Naturs aldrig kuede eller ublidt berørte Frejdighed og
Sundhed; den ytrer sig som Lystighed i en ved Uvished
pinlig Skæbne; som Selvbeherskelse i overvældende
Glæde; som Handlelyst i et uforudset og ulykkes
vangert Tilfælde. Hun har uudtømmelige Kilder og
Hjælpekilder i sin Sjæl, Overflod paa Planer som
paa Indfald,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
