Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXII. Edward III og Arden of Feversham. Shakespeares Diktion Første Del af Henrik IV. Indfører for første Gang sine egne Livserfaringer i det historiske Drama. Hvorfor Stoffet har tiltalt ham. Værtshuslivet. Shakespeares Kres. John Falstaff. Falstaff og Gracioso i de spanske Skuespil. Rabelais og Shakespeare. Panurge og Falstaff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 William
Shakespeare
Drik og tre Slags Mjød (meath, metheglin, hydromel)
og hver Drik var (luftende af Blomster, krydret
med Plantesmag. I hvidt Mjød alene kom man Rosmarin,
Timian, vilde Roser, Mynte, Laurbær, Karse, Agermaane,
Althea, Leverurt, Jorafruhaar, Be-tonie, Øjentrøst,
Blaaknop, Asketræsblade, Kristtornrødder, Engelurt,
Malurt, Tamarisk, Stenbræk og foruden alt dette
hyppigt Jordbær og Violblade. I Sherry og Sack kom
man Neglikeblomst-Sirup*).
Man havde 56 franske Vinsorter og 36 spanske og
italienske foruden de mange hjemmelavede. Men blandt
de fremmede Vine var der ingen, der nød det Ry som
Falstaffs Yndlingsvin Sack. Det var en sød Vin, hvis
Navn var en Fordrejelse af Ordet see (tør), den kom
fra Xeres i Spanien, men lignede, sød som den var,
ikke den Vin, der nu bærer dette Navn. Den var den
ypperste i sin Art og havde en langt bedre Buket end
Sack-Vinene fra Malaga og de Canariske Øer (Jeppe
paa Bjergets Canari-Sæk\ skønt disse var stærkere
og sødere end den. Saa sød den ogsaa var, havde man
dog for Skik at komme Sukker i den. Engelske Sanser
har jo aldrig været fine. Og Falstaff kommer altid
Sukker i sin Vin. Perfor Falstaffs Ord, hvor han
spiller Prins overfor Prinsen som Konge (lU): «Ifald
Sæk med Sukker i er en Synd, saa Gud naade Syndere.»
Han kommer ikke blot Sukker men ristet Brød i Vinen:
«Gaa, hent mig et Krus Sæk, kom en Skive ristet Brød
i!> (Lystige Koner His). Derimod holder han ikke
af Æg i sin Vin, som Andre yndede: «Nej, det rene
Væsen! jeg vil ikke have Kyllingefrø i min Drik.»
(Ssteds.). Og lige saa lidt vil han have Kalk i Vinen,
en Bestanddel, ved hvilken man dengang sikrede sig
dens Holbarhed og Styrke: «Din Skurk, der er Kalk i
denne Vin ogsaa . . . men en Kryster er værre end et
Bæger Sæk med Kalk i» (I Henrik IV, II*). Falstaff
er Vinkender og Vinelsker som selve Silen. Men hvor
uendelig meget mere er han ikke!
Han er et af de lyseste og vittigste Hoveder,
England nogensinde har frembragt. Han er en af de
mest storstilede Personligheder, en Digters Hjerne
nogensinde har undfanget; der er meget Slyngelagtigt,
og meget Genialt, men ikke det ringeste Middelmaadige
i hans Natur. Han er altid den Overlegne, altid
*) Thornbury: Shakespeares England I 227, Sweets
and Liquids. - .Nathan. Drake: Shakespeare and his
times II 131Tff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
