Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXIV. Prins Henrik. Tilknytningspunktet for Shakespeares Fantasi. Typisk engelsk Nationalhelt. Stykkets Friskhed og Fuldkommenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
229
Grundlaget var givet med Rigets Situation som den
havde udviklet sig ved Henrik IV’s uretmæssige
Bestigen af Richard IFs Trone.
Kongen, halvvejs stillet som Louis Philippe,
halvvejs som Napoleon III, gør Alt for at bringe sit
Magtran i Glemme. Men det lykkes ham ikke. Hvorfor
ikke? Shakespeare har et dobbelt Svar. Først er der
den naturlige, menneskelige Grund: Karakterernes
og Forholdenes Konstellation. Kongen er stegen
ved Vennernes «onde Kunster*; han frygter for at
styrtes ved deres Magt. Han er ved sine Kaar tvungen
til Mistænksomhed, og han støder ved Mistænksomhed
alle fra sig, først Mortimer, saa Percy, saa paa
et hængende Haar sin egen Søn. Dernæst er der den
foreskrevne, religiøse Grund, at Uret hævner sig, at
Straf følger Skyld - hvad man har kaldt den poetiske
Retfærdighed. Denne maatte Shakespeare allerede af
Hensyn til Censuren og Politiet hylde. Galt nok var
det, at Teatrene fik Lov at eksistere; gav de sig
oven i Købet til at skildre Lasten som straffri, Dyden
som ubelønnet, saa burde Skuespilforfatteren tugtes.
Kongens Karakter er et Mesterværk. Han er den kloge,
mistroiske, forsigtige Regent, der har smilt og
haandtrykket sig op til Tronen, anvendt alle Fif
for at gøre Indtryk, først vundet Folkeyndest ved
Huldsalighed, saa sparet paa sin Person Derfor disse
hans Ord, der gjorde saa stærkt et Indtryk paa Søren
Kierkegaard, som forsmaaede og handlede stik imod
det Princip, de udtaler:
Hvis jeg saaledes havde ødslet med min Fremtræden,
hvis jeg havde strejfet saaledes om paa Gade, Torv og
Stræde, tilfals, godtkøb for alskens ringe Selskab,
den Folkemening, som mig hjalp til Tronen, vist havde
holdt sig tro til Tronens Ejer. Men da jeg sjældent
saas, blev jeg beundret.
Han forklarer her som gammel Diplomat, hvor meget
det skader hans Søn, saaledes at vise sig i daarligt
Selskab.
Og dog er ikke Sønnen Faderen saa ulig som denne
tror. Shakespeare har ladet ham paa sin Vis følge
en neppe mindre diplomatisk Taktik, den at vække
en urigtig Formening om sig, gælde for flygtig og
udsvævende, i den Hensigt at virke des stærkere og
imponere des mægtigere ved Kraft og Sikkerhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
