Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVI. Elisabeth og Falstaff. De lystige Koner i Windsor. Stykkets prosaiske og borgelige Grundtone. Alfespillet deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
241
forskellige Handlinger sammen. Falstaffs
Tilnærmelsesforsøg til de to muntre Borgerkoner,
Fru Strøm (Mrs. Ford) og Fru Page, og alle de
Tildragelser, som hans mislykkede Stævnemøder afføder;
Kappestriden mellem den naragtige Doktor, den elendige
Slatte og den unge Fenton om den yndige Anna Page’s
Haand, og endelig den burleske Duelhistorie mellem
den walisiske Præstemand og den franske Doktor,
som udpønses og sættes i Værk af den joviale
Windsor-Krovært.
Langt mere end ellers har Shakespeare her selv
opfundet af den indviklede Intrige. Dog har han faaet
Ideen til Falstaffs Anbringelse i Kurven med det
fugtige Vadsketøj fra den lignende Maade, hvorpaa
en ung Kvinde skjuler sin Elsker i Fiorentino’s
// Pecorone, som han jo allerede havde benyttet
ti! Købmanden; og han har taget det Indfald, at
Falstaff uafladeligt forud betroer sine Stævnemøder
til selve den Paagældende Dames Ægtemand, hvem han
ikke kender, fra en anden italiensk Historie af
Strå parola, der under Titlen Two Lovers of Pisa var
bleven udgivet i Tarltons News of Pargatory en halv
Snes Aar før.
Opfindelsen er ikke altid lige heldig. Saaledes er det
et ret grimt og lidet sandsynligt Træk, at Strøm (som
Hr. Bæk) faar Falstaff til mod Betaling at love sin
Medvirkning til, at denne kan komme i Besiddelse af
den Dame (hans egen Kone) som han siger, han attraar,
og som Falstaff selv efterstræber. Strøms Skinsyge
er dernæst altfor dum og raa og for plump i sine
Virkninger. Men især har Intrigens Beskaffenhed og
det moralske Sigte, Stykket skulde have, gjort den
engang saa snilde og fine Falstaff i den Grad stupid,
at Triumfen over hans stadige Nederlag bliver ringe.
Han er uvidende om alt det, hans Interesse bød ham at
vide Besked om, og han begaar uafbrudt paany de samme
usandsynlige Taabeligheder. Det er allerede altfor
dumt af ham at skrive to enslydende Kærlighedsbreve
til to Kvinder i den lille Bv, om hvem han burde vide,
at de er nære Veninder.
W 7
7
Det er utrolig dumt af ham, at han tre Gange i Træk
gaar i den samme plumpe Snare, som de udspænder for
ham; for at gøre det maa han være et saadant Uhyre
af Forfængelighed med Hensyn til sin Skabelon, at
vi heller ikke heri kender de historiske Skuespils
skelmske Falstaff igen. Det er usigelig enfoldigt af
ham, at der aldrig dukker ringeste Mistanke op i hans
Sind til den Hr. Bæk, som er hans eneste Fortrolige
og som derfor
1(5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
