Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVII. Shakespeares aandrige Tidsrum. Hans Kvindetype nu. De aandfulde unge fornemme Piger. Megen Larm for Ingenting. Slavisk Forhold til den givne Fabel. Benedict og Beatrice. Sjælelig Udvikling. De lavkomiske Figurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 William
Shakespeare
paa disse Aar. Saaledes maa Leonatos Ytring i
første Scene: «En Sejr er dobbelt, naar Sejrherren
kommer hjem med hele sin Styrke» og Beatrices Replik
sammesteds: «I havde vel fordærvet Proviant^ begge
antages at sigte til Essex’s Felttog i Irland.
Shakespeare har taget Fabelens Enkeltheder fra
forskellige italienske Kilder. Fra femte Bog af
Ariostos Den rasende Roland (Historien om Ariodante
og Genevra), der var oversat 1591 og desuden allerede
havde givet Anledning til et for Dronningen 1582
opført Skuespil, tog han Motivet, at den Ildesindede
Adelsmand underretter en fornem Yngling om at hans
Dame er ham utro, lader en Terne forklæde som Damen
og saa lader hende modtage natligt Besøg ad en Stige,
der er stillet til hendes Herskabs Vindue, for at
Brudgommen, der i Afstand er Vidne til dette Optrin,
kan faa et tilsyneladende Bevis paa Bagvaskelsen,
som bringer Brylluppet til at strande. Fra en Novelle
af Bandello, Historien om Timbreo fra Cardona, tog
han alle de øvrige Enkeltheder. Timbreo er Claudio;
han frier ved en Mellemmand til en Datter af Leonato,
en Adelsmand i Messina. Rænkerne, der skiller det
unge Par, smeddes af Girondo (hos Shakespeare Don
Juan) ganske som i Stykket dog med den fyldigere
Bevæggrund, at Girondo selv er forelsket i den unge
Dame. Hun besvimer, da hun anklages, udgives for død
og begraves paa Skrømt som i Stykket. Kun er der her
den Omstændighed, Shakespeare ingen Brug havde for,
at hele Selskabet i Messina tager Parti for hendes
Uskyld, medens i Stykket kun Beatrice bliver sin unge
Frænke tro. Sandheden opdages og Forbindelsen stiftes
paany ganske som i Skuespillet.
Denne Handling afgiver kun for en meget grovere
Betragtningsmaade end den, de bedre og finere
Mennesker i vore Dage anlægger, Motiv for et
Lystspil. Selve Titlen antyder en Synsmaade, der i
sin raa Barnlighed er os ganske fremmed. Den siger, at
da Hero var uskyldig og Anklagen altsaa Mundsvejr; da
hun slet ikke var død og Sorgen over hendes Bortgang
altsaa overflødig; da endelig hun og Claudio ender som
Brud og Brudgom, hvad de straks kunde været blevne -
saa har det Hele været stor Allarm for Ingenting og
løser sig op i god Harmoni uden at efterlade nogen
Mislyd.
Den moderne Læsers Øre er anderledes artet. Han indser
vel, at Shakespeare har arbejdet ikke lidet for at
gøre denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
