Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVII. Shakespeares aandrige Tidsrum. Hans Kvindetype nu. De aandfulde unge fornemme Piger. Megen Larm for Ingenting. Slavisk Forhold til den givne Fabel. Benedict og Beatrice. Sjælelig Udvikling. De lavkomiske Figurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 William
Shakespeare
stødeligt og utrygt, saa er det dette. Det gamle
Novellepaafund har været selv Shakespeares Kunst for
massivt.
Imidlertid, det er jo slet ikke paa denne Handling,
at det moderne Menneske tænker, naar han mindes Megen
Larm for Ingenting. Det er paa det unge Par Benedick
(Benedict) og Beatrice og det Net, hvori de spindes
ind. Det er Glansen fra deres Skikkelser, især fra
Beatrices, der lyser over Stykket, og vi forstaar,
at Shakespeare har været nødt til at gøre Claudio
saa ussel, fordi kun derved Beatrices henrivende
Personlighed kom til at vise sig i sit fulde Lys.
Beatrice er Renæssancetidens store Dame som ung Pige,
overstrømmende af Livskraft, munter af Livskraft,
stridbar og kæk i sin stejle Jomfruelighed,
drillelysten og udæskende i sin Rigdom paa dristige
Indfald, djærv, frittalende indtil det for moderne
Begreber i højeste Grad Anstødelige, fordi hun
som Datidens fornemme Damer (Leonora Christina
og Elisabeth Charlotte noget senere) har faaet en
Opdragelse, der tilsteder Frisprog. Overfor Benedict,
hvem hun stadigt føler sig opfordret til at drille
og spotte, staar hun saa ubetvingelig og utæmmelig
som selve Katharina i Trold kan tæmmes overfor sin
Petruchio.
Hendes Diktion er vidunderlig, tindrende af overgiven
Fantasi. Hun har f. Eks. (IIi) sagt til sin Onkel,
at hun hver Morgen beder Vorherre paa sine Knæ, at
han vil fri hende for en Mand, og hun har udviklet,
at en med Skæg i Ansigtet kunde hun ikke taale;
saa vilde hun lige saa gerne lægge sit Hoved til en
Uldsæk, og en uden Skæg passer hun ikke for:
Saa vil jeg lige saa gerne tage seks Pence i
Haandpenge af en Bjørne-trækker og føre hans Aber
til Helvede.
Leonato Naa, vil du gaa til Helvede?
Beatrice
|| Nej kun til Porten; der kommer Djævelen mig i
Møde i Skikkelse af en gammel Hanrej med Horn i
Panden og siger: «Gaa du til Himlen, Beatrice, gaa
du til Himlen; her er ingen Plads for Jer Piger!» og
saa afleverer jeg mine Abekatte og giver mig straks
paa Vej til Himlen, til Sanct Peder; han viser mig,
hvor Ungkarlene sidder, og der lever vi saa lystig,
som Dagen er lang.
Hun véd, at Frieri, Giftermaal og Fortrydelse, det
er en Galop, en Menuet og en Hopsa (a schotch jig,
a measure and a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
