Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVII. Shakespeares aandrige Tidsrum. Hans Kvindetype nu. De aandfulde unge fornemme Piger. Megen Larm for Ingenting. Slavisk Forhold til den givne Fabel. Benedict og Beatrice. Sjælelig Udvikling. De lavkomiske Figurer - XXVIII. Shakespeares lyse lykkelige Tid. Som Jer behager. Landstrygerstemning. Naturlængsel. Jacques og Shakespeare selv. Stykket en Viddets Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
251
han beretter, hvorledes han i 1586 paa en Rejse
fra London ved hver Byport ude i Landet saa en ti,
tolv Personer, bevæbnede med lange Stokke. Paa sit
Spørgsmaal erfor han, at de stod der for at gribe tre
unge Mænd efter deres Signalement. Paa Spørgsmaalet,
hvorledes Signalementet lød, fik han det Svar, at en
af Misdæderne skulde have en kroget Næse. «Og har I
intet andet Kendemærke ?» - «Nej,» svarede de. Tilmed
stod de saa aabenlyst i Klynge overalt, at enhver
mistænkt Person vilde tage sig i Agt for dem.
Slaaenbær er endnu ufarligere end disse
Opdagelsesbetjente, han der giver sine Vægtere disse
kloge og forsigtige Vink:
Hvis I møder en Tyv, saa kan I paa Embedsvegne
mistænke ham for, at han ingen ærlig Mand er, og hvad
Saadanne Folk angaar, ser I, jo mindre I giver Jer
af med dem, desto bedre er det for Jeres gode Navn
og Rygte.
Anden Vægter
Naar vi véd, han er en’/Tyv, skal vi saa ikke tage
ham fat?
Slaaenbær
Det kan I visselig gøre paa Embedsvegne; men jeg
mener, at den, der rører ved Beg, smudsker sine
Fingre; den fredeligste Vej for Jer, naar I faar
fat paa en Tyv, er den, at I lader ham selv bevise,
hvad han er for en Karl, og stjæle sig fra Jer.
XXVIII
Aldrig havde Shakespeare frembragt saa hurtigt og
let som i dette lyse, lykkelige Tidsrum af et Par
Aar. Det er rent ud forbavsende hvad han alt har
faaet fra Haanden ved det Aar 1600, hvor han staar
ikke netop paa Højden af sin digteriske Kraft, thi
den holder stadigt ud hos ham, men paa Højden af sin
digteriske Frejdighed. Blandt de udsøgte Lystspil, han
nu skriver, er Som Jer behager et af de mest udsøgte.
Stykket blev indskrevet i Boghandlerregistret
4. August 1600, samme Dag som Megen Larm for
Ingenting, og maa efter al Sandsynlighed være
forfattet Aar 1600. Thi Meres har det ikke i sin
Fortegnelse over Shakespeares Skuespil fra 1598; det
indeholder (som ovenfor anført) et Citat af Marlowes
1598 udgivne Hero og Leander: Hvem har nogensinde
elsket, der ikke elskede ved første Blik:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
