Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVIII. Shakespeares lyse lykkelige Tid. Som Jer behager. Landstrygerstemning. Naturlængsel. Jacques og Shakespeare selv. Stykket en Viddets Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
253
ond Broder Olivier, der stræber sin gode Broder
efter Livet. Denne yngre Broder, Orlando, er en Helt,
ligesaa fordringsløs og elskværdig som tapper; han
og Rosalinde elsker hinanden fra det første Øjeblik,
de ses, og hun gækker ham Stykket igennem ukendt i
Mandsdragt. Det vilde vinde ved at spilles som var
hun halvvejs kendt. Tilsidst bliver Alting godt. Den
onde Hertug omvender sig yderst belejligt; den onde
Broder omvender sig (ganske meningsløst) med Et,
da Orlando, hvem han forfølger, dræber en Løve -
en Løve i Ardennerne! - der truer hans Liv, mens han
sover. Og Uslingen belønnes (ikke mindre meningsløst)
for sin Slethed eller for sin Omvendelse med den
yndige Gelias Haand.
Alt dette er forsaavidt ligegyldigt; det vil sige,
det var øjensynlig Shakespeare ret ligegyldigt. Thi
dette er intet Forsøg paa Virkelighedsgengivelse;
det er en eneste Lunets og Viddets Fest, det sjæleligt
bevægede og i Følelser dirrende Vids.
Det betyder først og fremmest Shakespeares, dette
store Menneskes, Længsel bort fra det naturløse
Byliv, bort fra usande, forretningsivrige, havesyge,
utaknemmelige Bymennesker, bort fra Smiger og Falskhed
og Bedrag, ud til Landet, hvor der endnu er simple
Sæder, hvor det er lettere at anbringe sin Drøm om
fuld Frihed, og hvor Skoven lugter saa godt. Dér
risler Bækkene med sødere Veltalenhed end den,
der udfoldes i Byen; dér taler Træerne, ja Stenene
Vandreren mere til Hjertet end Hovedstadens Huse og
Gader; «dér finder man noget Godt i alle Ting».
Den frie Vandrelyst er vaagnet paany i hans Sind, den,
der i sin Tid drev ham til at flakke om med Bøssen paa
Herremandens Grund, og histude i Naturens Skød, men i
en fjernere, rigere Natur end den, han kender, drømmer
han sig et Samliv mellem de bedste og aandfuldeste
Mænd, de skønneste og fineste unge Kvinder i idealt
fantastiske Omgivelser, hvorhen det offenlige Livs
stygge Larm og det arbejdsomme Livs tunge Sorger ikke
naaer. Et Liv med Jagt og Sang og lette Maaltider i
det Fri og vidfuld Samtale, og tillige et Liv, til
Randen fyldt med Forelskelsers sværmende Lykke. Og han
befolker en fantastisk Ardennerskov med dette Liv,
som hans Landstrygerstemning, hans Hang til at slaa
Gækken løs og hans; Naturlængsel skaber.
Han nøjes ikke dermed. Han drømmer Drømmen igennem
og føler, at selv et saadant idealt og uregelbundet
Liv ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
