Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVIII. Shakespeares lyse lykkelige Tid. Som Jer behager. Landstrygerstemning. Naturlængsel. Jacques og Shakespeare selv. Stykket en Viddets Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 William
Shakespeare
at Heinrich Heine Aarhundreder senere henvendte
disse Ord til det tyske Folk: «Jeg er din Kunz von
der Rosen, din Nar.» Derfor lader Shakespeare sin
Jacques udbryde:
O gid jeg var en Nar! - En Narrekappe er min
Ærgerrighed.
Og da Hertugen svarer: «Den skal du faa», forklarer
han, at det er det Eneste, han ønsker sig; de Andre
maa da luge den Indbildning op af deres Sind, at han
er klog. Saa siger han:
Men Frihed maa jeg have, et Fribrev, stort som
Vindens, til at blæse paa hvem jeg vil ... Giv mig min
Narrekappe; lad mig sige frit, hvad jeg vil; saa skal
tilgavns jeg rense den fule Verdens pestbefængte Krop,
hvis den taalmodigt finder sig i Kuren.
Det er Shakespeare selv. hvis Stemning man her
fornemmer, Røsten er hans. Ordene er alt for store for
Jacques; han er her kun Talerør for sin Digter. Eller
man kan sige: hans Omrids udvider sig paa Steder som
dette, og man skimter Hamlet avant la lettre.
Da Hertugen overfor dette Udbrud negter Jacques Retten
til at rense og revse Andre, eftersom han selv har
været en vild Krabat, «saa sanselig som den, der er
lutter Instinkt*, forsvarer Digteren øjensynlig sig
selv gennem den Replik, han lægger sin tungsindige
Mand i .Munden:
Hvad? den, der præker mod Hoffærdighed, mon vel hans
Dadel rammer nogen Enkelt? Hvad? svulmer den ej højt
som Havets Højvand, indtil i Evnen selv der kommer
Ebbe. Til hvilken Borgerkvinde sigter jeg, ifald jeg
siger, Borgerkvinden bærer paa sine ringe Skuldre
Fyrstepragt? Hvem kan vel sige, at jeg ramte hende?
Det foregriber formelig Holbergs Selvforsvar som
Philemon i Det lykkelige Skibbrud-, Digteren gendriver
øjensynlig en almindelig Fordom mod hans Kald. Og
som han bruger Jacques til Talsmand for den Frihed,
Digtekunsten maa kræve, saaledes ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
