Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVIII. Shakespeares lyse lykkelige Tid. Som Jer behager. Landstrygerstemning. Naturlængsel. Jacques og Shakespeare selv. Stykket en Viddets Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
259
klinger lidt tungt, naar den gamle Tjener Adam
(Shakespeares Rolle) siger til sin Herre den unge
Orlando (Ils):
Jert Ry kom altfor hurtigt hjem før Jer. Sig, har I
aldrig kendt et vist Slags Folk, hvis Dyder kun er
deres Fjender? Jer gaar det saaledes; Eders Dyder,
Herre, er hellige Forrædere imod Jer. O hvilken
Verden, naar hvad der er herligt forgifter den,
der ejer det!
Men snart aabnes Øjet for en mere trøstende
Livsfilosofi, forblindet med en utvetydig Ringeagt for
Skolefilosofien. Det synes en spottende Hentydning til
en Bog i Datiden, der var fuld af flove Udtalelser af
berømte Filosofer, naar Prøvesten (Vi) til Williams
siger: «Naar den hedenske Filosof vilde spise en
Drue, saa lukkede han Munden op, mens han puttede
den i Munden, hvorved han vilde betegne, at Druer
er skabte til at spises og Munden til at lukkes
op»; men der er sikkert ogsaa en vis Mangel paa
Ærbødighed for selve den berømte, nedarvede Visdom
deri. Altings Relativitet, en den Gang ny Tanke,
forkyndes med overlegent Lune af Narren i hans Svar
paa Spørgsmaalet, [hvad han synes om dette Hyrdeliv
(III2):*
Oprigtig talt, Hyrde, i og for sig betragtet er det et
godt Liv; men betragtet som Hyrdeliv er det snavs; som
ensomt Liv betragtet synes jeg meget godt derom; men
i Betragtning af, at man lever alene, er det en meget
daarligt Liv. Set fra den Side, at det er paa Landet,
behager det mig meget. Men fra den Side set, at det
ikke er ved Hoffet, saa er det kedeligt. Forsaavidt
som det er et tarveligt Liv, er det ganske efter min
Smag; men forsaavidt som det ikke er mere flot, er
det slet ikke efter min Smag. Har du nogen Filosofi
i Livet, Hyrde?
Hyrdens Svar gør uden videre Løjer med Filosofien
i Stil med Moliéres Skemt, naar denne lader Opiums
bedøvende Virkning forklare derved, at der i Opium
er en vis «søvndyssende Kraft*:
Ikke mere end at jeg véd, at jo mere syg man er,
desto værre har man det, og at den, der mangler Penge,
Formue og Tilfredshed, han savner tre gode Venner;
at det er Regnens Natur, at den gør vaad, og Ildens,
at den brænder; at god Græsning gør Faarene fede,
og at em Hovedaarsag til at det er Nat, er Mangel
paa Sol . . .
Prøvesten Det er det, man kan kalde en Naturfilosof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>