Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXX. Omslaget i Shakespeares Sind. Det følgende Tidsrums stigende Tungsind, Sortsyn, Menneskeforagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 William
Shakespeare
Det er særlig Ondskaben som Magt, der nu er fremtraadt
for ham i hele sin Vælde. Man ser det alt i Hamlet i
For-bauselsen over, at man kan smile og være Skurk,
at dette er muligt, Endnu stærkere er det udtrykt i
Lige for Lige:
Kald det muligt
Det synes kun utroligt; det er ikke umuligt, at den
yaerste Skurk paa .Torden kan synes saa besindig,
saa retfærdig saa værdig og saa ren som Angelo.
Det er denne Linje, som løber ud i
Undfangelsen af Jago, af Goneril og Regan og af
de vilde Udbrud i Timon fra Athen.
Macbeth er Shakespeares første Forsøg efter Hamlet
paa at forklare Livets Tragedie som fremgaaet af
Brutalitet og Ondskab i Forening o: af Brutaliteten,
forhøjet, fordoblet ved Ondskab. Lady Macbeth
forgifter sin Ægteherres Sind. Ondskaben gyder nogle
Giftdraaber i den Brutalitet, som inderst inde kan
være forskelligartet Svaghed, brav Raahed, Dumhed af
mangefold Art. Og denne Brutalitet begynder saa at
rase, bliver frygtelig for sig og Andre.
Det er ganske det Samme, vi ser i Forholdet mellem
Othello og Jago.
Othello var en Monografi. Lear er et
Verdensbillede. Shake-kespeare vender sig fra
Othello til Lear i Kraft af Kunstnerens Trang til at
fuldstændiggøre sig selv, lade ethvert Værk følge af
dets Modsætning.
Lear er den største Opgave, Shakespeare havde stillet
sig, Alverdens Kval og Rædsler formede til fem,
ikke lange, Akter, Indtrykket af Lear er dette: en
Verdensundergang. Shakespeare er ikke nu tilsinds
at skildre Andet. Hvad der synger i hans Øren, hvad
der fylder hans Sind, det er Braget af en Verden,
der styrter sammen.
Dette forklarer hans næste Værk Antonius og
Kleopatra. Han fandt i dette Stof en ny Tekst til sin
indre Musik. I Marcus Antonius’s Levned fornam han
den gamle Verdensrepubliks dybe Fald. Romervælden,
den strenge og barske, brast ved Sammenstødet med
Østerlands Vellyst.
Ved det Tidspunkt, da Shakespeare har forfattet
Antonius og Kleopatra er hans Tungsind steget til
Sortsyn. Foragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
