Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
287
Og Essex forlangte, at Raleigh skulde bringes som
Offer for hans unge Hengivenhed. Som Kaptejn over
Gården maatte Raleigh staa ved Døren med dragen Sabel
i sin gulbrune og orangefarvede Uniform, medens den
smukke Yngling tilhviskede den 54aarige Dronning Ting,
som hendes Hjerte bankede ved. Han satte hvad Ondt
han kunde for Raleigh. Hun svarte ham, at der ikke
var nogen Grund for ham til at se ned paa en Mand som
denne. Men Essex spurgte hende - skriver hån selv -
«om han kunde have nogen Glæde af at give sig hen til
Tjeneste linder en Herskerinde, som levede i Frygt
for saadan en Mand», og tilføjer han, «jeg tænker,
at han, som stod ved Døren, meget vel kunde høre det
Værste, jeg sagde om ham.»
Saa fremfusende blev Essex ved at være; men hurtigt
udviklede han de store Dyder, som hans første
Optræden ikke lod ane, og da Shakespeare efter al
Sandsynlighed i Aaret 1590 lærte ham at kende,
har han været en i højeste Grad hjertevindende
Herre. Selv Poet som han var, har han forstaaet at
vurdere Skærsommernatsdrømmen og dens Digter. Efter al
Rimelighed har Shakespeare alt da fundet en Beskytter
i den 23aarige Lord og senere gennem ham lært hans
seks Aar yngre Slægtning Southampton at kende. Essex
havde allerede da udmærket sig som Kriger. I Maj
1589 havde han været den første Englænder, der
vadede i Land paa den portugisiske Kyst, og udenfor
Lissabon havde han udfordret hvemsomhelst af den
spanske Garnison til en Tvekamp til Ære for hans
Herskerinde. I Juli 1591 førte han et Hjælpekorps paa
4000 Mand til Henrik af Navarra, delte alle Hærens
Strabadser, udfordrede under Belejringen af Rouen den
fjendtlige Hærs Anfører til Tvekamp, og forspildte
saa ved sin Uduelighed alle Felttogets Frugter. Hans
Hær smeltede sammen til næsten Intet.
I de Aar, han nu var hjemme, er Shakespeare rimeligvis
kommen ham nær og har faaet et dybt Indtryk af
hans ridderlige Væsen, hans Mod og Evner, hans Sans
for Digtekunst og Videnskab, hans Beskytterholdning
overfor aandfulde Mænd som Francis Bacon og andre. Med
større Interesse end den almindelig patriotiske har
han derfor fulgt den engelske Flaades Tog til Cadiz i
1596, hvor de to gamle Modstandere Raleigh og Essex
fredeligt skulde kæmpe Side om Side. Raleigh vandt
her den glimrende Søsejr over den spanske Flaades
Kæmpeskibe, der paa kun to nær, som erobredes, gik
op i Luer, medens Essex Dagen
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIII.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
