Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 William
Shakespeare
nyttigste Tjenere, hvem hun belønnede med sort
Utaknemmelighed, døde først; saa mistede hun
fremragende Mænd af sit Raad som Lord Hunsdon og
Sir Francis Knowles, dernæst selve Lord Burghley,
Englands sande Regent under hendes Regeringstid,
endelig Francis Drake, den store Søhelt under Krigen
mod Spanien. Hun følte sig ensom og forladt. Hun
havde ikke mere nogen Glæde af den Magtstilling,
hvortil England under hende var blevet hævet. Trods
Alt, hvad hun gjorde for at skjule det, begyndte
hun at føle Alderens Tryk og at mærke, hvor liden
virkelig Hengivenhed de Mænd nærede for hende,
der stadigt indtog Tilbederes Holdning. Hun var den
sidste af sin Slægt, og Tanken om hendes Efterfølger
var hende saa utaalelig, at hun til sit Dødsleje
opsatte at tage nogen endegyldig Bestemmelse
om hvem hun udsaa dertil. Men det nyttede hende
intet; hun vidste saare vel, at hendes Ministre
og Hofmænd i hendes sidste Leveaar underholdt
stadige, hemmelighedsfulde Forbindelser med James af
Skotland. Med et Henrykkelsesudbrud over hendes friske
Udseende kastede de sig i Støvet for hende, hvor hun
gik forbi, og rejste sig saa op, børstede deres Klæder
og skrev til James, at Dronningen sikkert ikke havde
langt tilbage; hun saa for ilde ud dertil. De gjorde
alt hvad der stod i deres Magt for at skjule deres
skotske Forbindelser for hende; men hun anede hvad
der foregik bag hendes Ryg, orn end ikke i hvad Omfang
det fandt Sted eller hvilke Mænd af hendes allermest
betroede, der satte sig ud over ethvert Hensyn for at
sikre sig Yndest hos James. Hun tiltroede f. Eks. ikke
Robert Gecil det Dobbeltspil, han havde for, paa samme
Tid. som han gjorde Sit til at drive Essex til det
Yderste og faa ham tilintetgjort for en Ulydighed,
der i Dronningens Øjne neppe var mere oprørende end
hans egen skjulte Færd. Men hun følte sig isoleret
midt i Omgivelser, der utaalmodigt ventede paa den
nye Tid, som skulde bryde frem efter hendes Død;
hun begreb, at de Mænd, der endnu smigrede hende,
aldrig havde holdt af hende for hendes egen Skyld,
og hun forbitredes over, at de neppe engang syntes
at frygte hende mere.
Under denne dybe Forstemthed gav hun sine tyranniske
Lyster friere Løb end tilforn og blev stedse mindre
tilbøjelig til Overbærenhed og Naade mod dem, hun
engang havde havt kær, men som havde forbrudt sig
imod hende.
Hun havde altid taget sine Yndlinge det meget ilde
op, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
