Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
301
de tilbringer Tiden i London blot med at gaa i Teatret
hver eneste Dag.» Som Southampton havde ægtet en
Kusine af Essex, saaledes Rutland en Datter af Lady
Essex, født i dennes første Ægteskab med Philip
Sidney. Begge stod Last og Brast med deres mere
fremtrædende Slægtning.
5. Juni 1600 blev Essex bragt for en Ret, der af
naadigt Hensyn ikke var Stjernekarnmerretten, men
en særlig Ret, bestaaende af fire Jarler, to Baroner
og fire Dommere, der samledes i Lord Seglbevarerens
Hjem, i York House, og hvorfra det store Publikum
var udelukket. Rettergangen var nærmest betinget
af Dronningens Ønske, overfor den offenlige Mening,
der forgudede Essex og betragtede ham som forurettet,
at retfærdiggøre hans Varetægtsfængsling.
IV
Anklagen gik ikke Essex altfor nær paa Klingen,
søgte ikke endnu landsforræderske Aarsager til
hans slappe Holdning i Irland, men fremhævede kun
hans Ulydighed mod Dronningens Befalinger og den
uhæderlige og farlige Overenskomst med Tyrone. Der
var ikke blevet tildelt Francis Bacon nogen Part i
Retsforhandlingerne; men da han skrev til Dronningen
og udtrykte sin Villighed til ved denne Lejlighed at
tjene hende, fik han det ganske underordnede Hverv
at kræve Essex til Regnskab for den Taktløshed, han
havde lagt for Dagen ved at modtage en i upassende
Udtryk affattet Tilegnelse al et politisk Flyveskrift,
som en vis Dr. Hayward havde skrevet. Bacon overskred
det ham overdragne Hverv, idet han vidtløftigt dvælte
ved nogle lidenskabelige Vendinger i et Brev fra
Essex til Lord Seglbevareren, i hvilket han havde
kaldt Dronningens Hjerte forhærdet og sammenlignet
hendes fyrstelige Vrede med et Uvejr. En Personlighed,
der var mindre ængstelig for at bevare Dronningens
Yndest, vilde have frasagt sig Hvervet paa Grund
af sit nære Forhold til Essex; Bacon søgte det,
gik videre end det foreskrev ham, og staar lidet til
Troende naar han bagefter i sin Apologi/ fremstiller
sig som ledet af Ønsket om senere at kunne være Essex
nyttig hos Dronningen; dog har han øjensynligt endnu
ikke ophørt med at betragte en Forsoning af Elisabeth
med Essex som den sandsynlige Udgang og har maaske
senere gjort Sit til i private Samtaler at stemme
Dronningen forsonligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
