Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 William
Shakespeare
Essex gav kun forvirrede Svar, at hans Liv var
efterstræbt, at man vilde myrde hain i hans Seng,
at man havde baaret sig troløst ad imod ham og Sligt
Imedens lød der Raab fra Flokken af hans Tilhængere:
Mylord, De bedrager Jer! De styrter Jer i Ulykke! I
spilder Tiden! – Essex førte Lorderne ind i sit
Hus, medens hans bevæbnede Venner skreg: Slaa dem
ihjel! eller Kast Seglbevareren ud af Vinduet! eller
Behold dem som Gidsler! - Han lod dem indelukke
som Fanger eller Gidsler i sit Biblior tek. Saa
gik han tilbage og under Raabet: Til Hoffet,
til Hoffet! strømmede man ud af Porten. I sidste
Øjeblik erfor Essex, at Hoffet var forberedt og
Vagterne fordoblede, alle Adgange til Whitehall
spærrede. Man var derfor nødt til at forsøge en
Rejsning af City først. Men til at drage gennem Byen
behøvede man Heste; der var sendt efter dem; dog de
lod vente paa sig. Saa utaalmodig var man imidlertid,
at man istedenfor at oppebie deres Ankomst, et
Par hundrede Mand i Følge med Essex, Southampton,
Rutland, Blount og andre fornemme Herrer i Spidsen,
dog uden nogensomhelst virkelig Fører eller virkelig
Plan, begav sig ned gennem City’s Gader. Essex holdt
ingensteds nogen Tale til Befolkningen, raabte kun som
sindsforvirret, at man havde villet myrde ham. Vei
kom der mange Folk til og sluttede sig til Toget,
men ingen af dem var bevæbnet og ingen var andet
og mere end Tilskuer. Regeringen lod imidlertid af
høje Embedsmænd til Hest forkynde rundt i Byen at
Essex var Højforræder, hvorefter adskillige af hans
Flok skilte sig fra ham; samtidigt udsendtes Tropper
imod ham, saa han med Resten af sine Mænd med Nød og
neppe naaede tilbage ad Floden til Essex House, der
straks blev underkastet en Belejring og Beskydning,
indtil Essex og Southampton ved Aftentid aabnede
Underhandlinger og ved Ti-Tiden overgav sig med deres
lille Styrke mod Løftet om at de efter Overgivelsen
skulde blive høvisk behandlede og faa en hæderlig
Proces, Fangerne blev førte til Tower.
Paa dette Tidspunkt griber Francis Bacon paany og
denne Gang afgørende ind i Essex’s Eksistens. Han
behøvede aldeles ikke at have med Retssagen at gøre,
og selv om han i Embeds Medfør havde været forpligtet
dertil, fordrede Sømmelighed, at han holdt sig
tilbage. Han var ikke den offenlige Anklager, kun
Medlem af Det lærde Raad (The Learned Cou.n$ef). Men
hans nære Venskabsforhold til Essex gjorde hans
Deltagelse i Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
