Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespear
355
forsmaaede Digtninge aabner ham i en af de største
Mænds stormfuldt bevægede Følelsesliv. Her og her
alene ser vi Shakespeare selv og ikke blot hans
digtede Skikkelser savne, længes, elske, beundre,
sværme, tilbede, skuffes, ydniyges og lide. Her alene
hører vi ham bekende. Her mere end noget andet Steds
kommer den, der i tre Aarhundreders Afstand beundrer
Shakespeares Kunst, Digteren rent menneskeligt nær.
VIII
En Eftermiddag lidt før 3 Tiden har talrige Joller
krydset over Themsen, banet sig Vej mellem Baade
og Svaner og landsat deres Passagerere paa Flodens
Sydside; fra Blackfriarstrappen gaar imidlertid
stadigt nye Joller ud med Teaterbesøgende, der
har spist lidt silde til Middag og frygter at
komme for sent; thi Flaget vajer fra Flagstangen
paa Globeteatret og forkynder, at der spilles
idag. Publikum har paa Gadestolperne læst
Teaterplakaten og set, at Shakespeares Julius Cæsar
skal opføres, og Stykket lokker Hus. Man afgiver sin
Sixpence og gaar indenfor; Logerækkerne og Parterret
fyldes. De fornemme og særligt begunstigede Tilskuere
indtager deres Pladser paa Scenen bag Forhænget. Saa
lyder det første, det andet, det tredje Trompetstød,,
og Tæppet deler sig til begge Sider for den helt med
Sort betrukne Scene.
Tribunerne Flavius og Marullus træder op; de skælder
paa Haandværkerne og jager dem hjem, fordi de gaar
om paa Søgnedage uden Arbejdsdragt og Værktøj -
altsaa overtræder et Londonsk Politiforbud, hvilket
Publikum finder saa naturligt, at det (som Digteren)
kan tænke sig det gældende i det gamle Rom. Til
en Begyndelse er dette Publikum noget uroligt, l
Parterret: taler man halvhøjt, mens man faar Piberne
tændte. Men Anden< Borger nævner Cæsars Navn. Der
raabes Stille! Stille! og med; spændt Opmærksomhed
følges Stykkets Gang.
Bifald vandt det, og snart blev det et
Yndlingsstykke. Vi har de Samtidiges Vidnesbyrd
derfor. Leonard Digges priser i det ovenfor (S. 267)
anførte Digt dets Sceneheld paa Ben Jonsons romerske
Dramers Bekostning. Det hedder her: «Naar Cæsar
skulde vise sig og naar Brutus og Cassius optraadte
paa Scenen i heftig Tvist (at halfe sword parleg\
hvor var da Tilhørernq
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
