Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 William
Shakespeare
De tiltrak ham som dybsindige Drømmere og højsindede
Idealister. Han havde ogsaa deres Væsen i sig.
En god Snes Aar tidligere, i 1579, var i England
udkommet North’s Oversættelse af Plutarch’s Parallele
Levnedsløb, ikke oversat efter Grundskriften, men
efter Amyot’s franske Gengivelse. Shakespeare fandt
i denne Oversættelse sit Stof.
Maaden, hvorpaa han benytter dette Stof, er temmelig
forskellig fra den Fremgangsmaade, han ellers har
anvendt overfor sine Kilder. Fra en Krønikeskriver
som Holinshed tager han i Regelen kun Begivenhedernes
Gang, et Grundrids af Hovedpersonen og de Anekdoter,
han kan bruge; fra Novellister som Bandello eller
Cinthio tager han Handlingens Omrids uden at indvinde
synderligt Udbytte for Skikkelserne eller Ordskiftet;
fra de ældre Stykker, han bearbejder eller omarbejder,
som Trold kan tæmmes, Kong Johan, Henrik Vs Sejre,
Kong Lear - den ældre Hamlet fattes desværre -
overfører han til sit Arbejde ethvert Optrin og enhver
Replik som duer; men hvad der duer er i de Tilfælde,
hvor vi kan kontrollere Forholdet, aldrig meget og
aldrig noget synderlig værdifuldt. Her derimod kan
vi paa en overraskende og lærerig Maade studere
Shakespeares Arbejdsmetode, naar han trofastest
fulgte sin Kilde. Og vi indser at han fulgte* sin
Hjemmelsmand des nøjere, jo mere udviklet og jo mere
sjælekyndig denne var.
Her stod Shakespeare første Gang overfor en helt
civiliseret Aand, ikke sjældent barnlig i sin
antike Simpelhed, men dog en ikke ringe Kunstner,
en Skribent, hvem Jean Paul med et overdrevent, men
dog ikke umuligt Udtryk har kaldt \7erdenshistoriens
biografiske Shakespeare.
Hele Dramet Julius Cæsar staar nu at læse i
Plutarch. Shakespeare har taget tre Levnedsløb
for sig, det af Cæsar, det af Brutus og det af
Antonius. Læser man dem i Træk, har man alle
Enkelthederne i Julius Cæsar samlede.
Her en Række Eksempler fra Dramets første Akter:
Stykket begynder med Tribunernes Skinsyge paa den
Yndest, hvori Cæsar staar hos det brede Folk. Alt
indtil de mindste Smaating er her taget fra
Plutarch. Ligesaa hvad der følger: Antonius’s gentagne
Tilbud af Diademet til Cæsar ved Lupercalia-Festen og
hans ugerne givne Afslag. Cæsars Mistænksomhed med
Hensyn til Cassius. Den Replik, hvormed Cæsar anden
Gang betræder Scenen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
