Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
361
sigtigt, uforstandigt, og begriber ikke hvad der
truer ham, mens alle Andre ser det.
Shakespeare turde, har Gervinus sagt, ikke skabe for
stor Interesse for Cæsar; han maatte fremdrage alt
det hos ham, som forklarer Sammensværgelsen; havde
desuden Plutarch’s Udsagn for, at Gæsars Karakter
meget forværredes kort før hans Død. Hudson tænker
sig omtrent ligeledes, at Shakespeare har villet
fremstille Cæsar saaledes som de Sammensvorne
opfattede ham, for at disse ikke skulde blive
uretfærdigt bedømte; iøvrigt indrømmer han, at
«Cæsar bogstaveligt var altfor stor til at kunne
ses af dern» og at han «er langt fra at være sig
selv i disse Optrin; neppe en af de Repliker, der
er lagte ham i Munden, kan betragtes som historisk
ejendommelig». Saaledes kommer Hudson til det
forbausende Resultat, at der er en fin Ironi i
Stykkets hele Anlæg; thi forklarer han: «at Brutus,
den flade Idealist, skulde overstraale den største
praktiske Genius, Verden nogensinde har set, kan kun
have en ironisk Mening.*
Dette er det løseste Aandrighedsvrøvl. Der er ikke
Glimt af Ironi over Brutus her. Og den Paastand nytter
end ikke. at Cæsar efter sin Død bliver Hovedperson,
og som Lig, som Minde, som Aand slaar sine Drabsmænd
ned. Hvor kan saa ringe en Mand kaste saa stor en
Skygge! Shakespeare har ganske vist ment det saaledes,
at Cæsar sejrer efter sin Død.. Han har forandret
Brutus’s onde Genius, der aabenbarer sig i Lejren og
ved Filippi, til Cæsars Aand; men denne Aand er altfor
lidt til at genrejse den nedbrudte Forestilling om
Cæsar.
Det er heller ikke sandt, at Stykkets Enhed vilde
have lidt ved Cæsars Storhed. Stykkets poetiske Værd
lider under hans Ringhed. Uendeligt meget rigere og
dybere kunde Stykket være blevet, om Shakespeare havde
skrevet det ud fra en Følelse af hvad Cæsar var værd.
Ellers hos Shakespeare undrer man sig over hvad han
har kunnet gøre ud af et magert fattigt Stof. Her
var Historien saa overdaadigt rig, at hans Poesi er
bleven mager og fattig ved Siden af den.
Ganske som Shakespeare, ifald ellers Partierne om
Jomfruen af Orléans i første Del af Henrik VI er af
ham, fremstilte Jeanne d’Arc uden Sans for den høje
og simple Poesi, der udstraalede fra denne Skikkelse
- Nationalfordom og gammel Overtro spærrede Vejen -
saaledes gik han med altfor let Sind og i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
